onsdag den 28. august 2013

Bookporn

Kan du lide at læse? Jeg elsker det. Engang læste jeg om en kvinde, der lærte sine børn værdien af at pjække, sidde i sengen en hel dag, drikke kaffe, ryge cigaretter og læse gode bøger. Det blev jeg inspireret af. For de unger får så mange løftede pegefingre i forvejen, og mine døtre er både fornuftige og autoritetstro, derfor vil jeg gerne lære dem lidt anarki!

I dag så jeg disse billeder på en blog, og blev så glad selvom jeg egentlig har været lidt trist. De får mig til at tænke på London og store, stemningsfyldte, gammeldags boghandlere.

I lang tid har jeg lovet Vera, en tur til London. Vi sparer ihærdigt, leder efter billige flybilletter og tjekker ud hvordan vi aller aller billigst, kan overnatte derovre via airbnb.com, som vi har gode erfaringer med (online booking af overnatning). Det er privat, det er med morgenmad, det er billigt. I like!

Vi har en kasse, vi sparer op i, og det er meget motiverende! Jeg har nærmest lyst til at samle flasker. (Så hvis I har nogen, kom med dem, og I får en kasse blommer til gengæld.)

Jeg stor fan af den amerikanske forfatter Elizabeth Gilbert. Hun er forfatter til en række romaner og bestselleren "Spis, bed, elsk". Hun udkommer her i september med en ny roman, som hun har arbejdet på i 6 år. Jamen se lige her hvor fin den er.

Idag fik jeg den brilliante ide, at jeg vil kombinere Londonturen med et af hendes foredrag på hendes booktour! Kunne det ikke være skønt at besøge et ældgammelt forlag i London, tage datter Vera med, få en hardcopy af den nye bog, og møde hendes live. Det må være 5 fluer med et slag.

At læse en bog af gangen har jeg ikke tålmodighed til, så for tiden er det en luns her og en luns der - faktisk er jeg i gang med alle disse på engang!


Åh at svælge i skønne billeder. Hvis du ikke gider lave noget den næste have time, så se flere skønne boghylder på bookshelfporn her

søndag den 18. august 2013

Man må godt købe sine børn! Bare lidt.

Min ældste datter på 14 er nu på den alder, hvor der skal hård afpresning til for at slå et kys eller et kram af hende. Og jeg benytter mig klart af enhver anledning.

Som her til morgen, hvor jeg kommer ind og siger "Go´morgen snuske" og allerhelst vil lægge mig ned ved siden af hendes varme lille krop og snuse til hendes hår.

"jeg lånte lige din computer" siger hun og sætter sit allersødeste smil op, med hovedet på skrå."

Jeg griber straks chancen.

"Du skal give mig et kys så".

Hun snerper munden sammen og himler med øjnene, mens jeg tvangsnærmer mig hendes ansigt.

Jeg tager mig sammen, lader være. Hun vil ikke (oh such shame), men kunne sagtens overtales til det, hun vil jo låne computeren.

Jeg overvejer, om jeg nu skal lære hende at sælge sin sjæl for ydre stimulanser (Må jeg få et kram? Nå ikke. Vil du have nogen penge? Jeg kan lære dig at ryge. Vil du have en breezer?).

Hvad mener du, kloge læser, med: "bla bla...naturlig løsrivelsesproces...bla bla...egen personlighed...bla bla...teenagere skal coaches..." Det er jo SVÆRT. Engang var jeg solen i hendes liv. Hvor hun kom løbede mig i møde, og klamrede sig til mig som en abeunge. Jeg er nu reduceret til en levende tegnebog og oprydningschef i hendes verden. Føles det.

I stedet sætter jeg ind med: "Det er utrolig vigtigt.....bla bla...ikke kun se amerikanske serier....bla bla....stereotypiske kvindefigurer, der fremstilles som kun smukke kroppe, ventende på redningsmanden...bla bla....også læse danske bøger.....bla bla.... bare læse lidt....bla bla... "

Vera siger træt: "Mor, går du ikke snart ud? Din ånde lugter af morgen, og jeg vil gerne se 1. afsnit af "Glee" færdig".

Hmm. "Glee" har sikkert 5.000 afsnit og 800 sæsoner.

Nå, jeg må videre i teksten (tøhø), hvor kom vi til i serien "The Sopranos"?

mandag den 12. august 2013

Nåmmen jeg tager bare en slurk kaffe til.

Jamen, prøv lige at høre her, jeg forstår det virkelig ikke. Jeg vendte ryggen til, og pludselig skulle Vera i 9.a og Kristine i 7.a. Jeg skulle jo bare klø mig bagi, hvad skete der?

Vera gik heftigt i gang i går aftes med at flytte værelse. Sammen med en veninde stønnede, svedte, skruede og ordnede de. Så dejlig med den kreative energi i huset, der bliver hvirvlet op i den rutine, som vi alle kan falde lidt i søvn til. Elsker det. Hun har nu fået gæsteværelset med tilhørende bad og dusch, ja egen indgang ikkedestomindre, hvis hun vil. I dag fortalte Walter, at han hørte hende sige, at det næsten er, som at få sin egen lejlighed. Hov stop. Det havde vi ikke aftalt. Hun er ikke ved i tankerne at flytte hjemmefra vel!

Man kan da ikke have en datter, der går i 9., når man nu selv er 21, kan man? Eller er det bare sådan, jeg føler mig? Jamen jeg går jo stadig og venter på at blive voksen og moden og på at kunne finde ud af sådan nogen voksenting. Så som ikke hele tiden at få sin mobil og pung væk. Suk.

Er der nogen, der har set min pung? Magter ikke konsekvenserne af, at den er væk. Der er kørekort, rejsekort (alene det at skaffe rejsekort igen, kan jo tage livslysten fra de fleste), kreditkort og tilgodebevis. AARRGGHH. Hvor kan jeg klage?