Kristine er forelsket. I vores hund. Og hun er...krævende i sin kærlighed. Det er søndag morgen og jeg læser i sengen, og Walter ser Startrek på Ipaden. Kristine kommer ud fra sit værelse. Hun ligner en trold, der lige er vågnet. Det minder mig om, da mine piger var små, søvnvarme og nuttede med røde kinder, og jeg har bare lyst til at proppe dem ned i mine lommer, så de altid kan være der.
Kristine: - "Jeg vil have Tikki. Tikki kom så" siger hun fast.
Hunden ruller sig mere sammen i stolen.
Kristine: "Tikki, kom så". Endnu hårdere.
Mig: "Kærlighed i stemmen, Kristine, Kærlighed".
Vi har tit snakket om, at hun må trække hunden til sig, ved at gøre sig interessant og venlig.
Kristine "Kom så her, Tikki, kom så". Med fløjlstemme.
Hunden ligger rullet sammen, kigger på mig.
Kristine: "KOM SÅ TIKKI, NU!".
Hunden trisser hurtigt ind på hendes værelse.
Kristine: "Se mor, det hjælper ikke med det der kærlighed", siger hun og lukker døren bag sig.
Så kan man godt pakke sammen med alle sine kærlighedstalenter.
#mortilpigerderbliverstore, #sentimental-teenagemor, #hvorforvilhunikkehavemig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ææælsker dine hilsner