Selvvalgt solitude

Efter 4 dages selvvalgt solitude er jeg ved at trænge til selskab igen. Er begyndt at snakke højlydt med hunden, som er glad for at se mig hver gang jeg kommer ind af døren, også selvom jeg bare har været oppe i annekset.
Måske tænker den: "Hvordan kan alle de andre, der plejer at give mig mad bare sådan skride? Jeg må hellere holde mig til hende den gulhårede".

Ligesom jeg altid gør, har jeg også denne gang sat mig høje mål som jeg aldrig formår at indfri. Målene var: Op klokken 6.3o hver dag. Svømme i havet. Meditation. Tidligt igang med arbejdet. Nyde, nyde nyde hvert sekund. Spise sund mad. Sådan har det ikke været. Ikke helt. Men det gør ikke noget. Det har været godt. Det ER godt. Den danske sommer har vist sig fra sin allermest gavmilde side.

Lige nu sidder jeg udenfor og føler mig meget taknemmlig og ydmyg. Her sidder jeg og gør det, jeg rigtig gerne vil. Og i morgen kommer de andre hjem fra besøg hos familie og venner i Holland og har gjort en masse ting som de gerne vil, som ikke lige er min spidskompetence: shoppe i timevis (altså børnene) - være i forlystelsespark - høre megahøjt musik i bilen hele vejen til og fra Holland. Vi har vist fået planlagt en ferie så vi alle har fået noget af det, vi gerne vil.

Her kommer et stemningsbillede: