Jamen, prøv lige at høre her, jeg forstår det virkelig ikke. Jeg vendte ryggen til, og pludselig skulle Vera i 9.a og Kristine i 7.a. Jeg skulle jo bare klø mig bagi, hvad skete der?
Vera gik heftigt i gang i går aftes med at flytte værelse. Sammen med en veninde stønnede, svedte, skruede og ordnede de. Så dejlig med den kreative energi i huset, der bliver hvirvlet op i den rutine, som vi alle kan falde lidt i søvn til. Elsker det. Hun har nu fået gæsteværelset med tilhørende bad og dusch, ja egen indgang ikkedestomindre, hvis hun vil. I dag fortalte Walter, at han hørte hende sige, at det næsten er, som at få sin egen lejlighed. Hov stop. Det havde vi ikke aftalt. Hun er ikke ved i tankerne at flytte hjemmefra vel!
Man kan da ikke have en datter, der går i 9., når man nu selv er 21, kan man? Eller er det bare sådan, jeg føler mig? Jamen jeg går jo stadig og venter på at blive voksen og moden og på at kunne finde ud af sådan nogen voksenting. Så som ikke hele tiden at få sin mobil og pung væk. Suk.
Er der nogen, der har set min pung? Magter ikke konsekvenserne af, at den er væk. Der er kørekort, rejsekort (alene det at skaffe rejsekort igen, kan jo tage livslysten fra de fleste), kreditkort og tilgodebevis. AARRGGHH. Hvor kan jeg klage?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ææælsker dine hilsner