I går var en dum dag. Kristine skulle starte i en tysk skole og det gik ikke godt. Da hun kom hjem var hun meget ked af det. Dumt klasseværelse, uhyggelig skole og hun var godt frustreret over ingenting at forstå.
Det var hjerteskærende. Har ikke set hende så ked af det længe. Jeg var spændt på, om jeg overhovedet ville få hende op af sengen i dag. Men hun er tapper. I går kunne jeg næsten ikke se på hende uden at få våde øjne, så fin syntes jeg, hun var, og jeg tvivlede pludselig på hele det her Hamburg-projekt. Hvad gør det ved hende? Vil hun få verdens dårligste oplevelse af det her? Vil det knække hende og gøre hende mere usikker end det vil styrke hende?
Når Kristine smiler og griner så skinner min sol. Og i dag da hun kom hjem fra skole (klokken 16!), så skinnede solen. Pyh, lettet. Anden dag overstået og i dag gik det bedre. "Der er en pige, der hedder Anna, som virker sød". Sagde hun. "Og også en der hedder Lily". "De sagde, jeg havde en flot jakke".
Åh tak. Tak, Tak. Hvor er jeg glad og ydmyg. Og hvor har vi været heldige med gode relationer og skolegang so far.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ææælsker dine hilsner