mandag den 29. juni 2015

Om at være smurt ind

Walter og jeg har gjort verden til et bedre sted at være. Vi har produceret to vidunderlige børn (undskyld Gud, at vi tager æren for det, men lad os nu bare lige...). Og de er med at forvandle, elske, blødgøre hjerter og gøre en forskel ind i andre menneskers liv. Intet mindre.

Denne weekend hentede jeg Vera hjem fra efterskole. Afskedsceremonien, alle de afskedstårer og al den varme og kærlighed, der blev sendt i Veras retning, var for mig som at blive dyppet i honning og smurt ind i love. Det var en taknemlighedsfest at være vidne til.   

Stresset ankom Kristine og jeg for sent, kastede bilen (med anhænger) op på fortovet, løb ind i skolens hal og hen til vores sæder. Skolens band var allerede i gang med musikken. Efter at have siddet der i tre sekunder, opdagede jeg, at en af Veras veninder ved siden af mig, græd og græd og to sekunder efter begyndte mine tårer også at løbe. Ha! Følelser smitter. Jeg bliver altid smittet af andres følelser.

Overfor mig sad Vera. Og knugede sin anden venindes hånd. Bag hende sad en anden god ven. Som også græd og indimellem lagde han trøstende en hånd på Veras skulder. Oh such love. Så meget kærlighed samlet et sted - det må give dønninger ud i verden. Ikke bare Vera, men også jeg blev smurt ind i kærlighed.

Tak til alle efterskoler, for de rammer I giver til at unge mennesker kan have en oplevelse, som aldrig forsvinder. Og for de af jer, som ikke skal på efterskole, eller for hvem efterskole ikke er det rette valg, jeg håber så inderligt, at I må opleve følelsen af kærlighed og fællesskab andre steder. Ensomhed kan dø. For fællesskabet er derude. Bare gå ud og find det.

Som en kær kvinde sagde: det er ingen grund til at sidde inde, når alt håb er ude.

Og nu vil jeg gnide mig op af Vera som en kat resten af sommerferien. Jeg har savnet hende langt ind i knoglerne. Og så vil jeg mentalt indstille mig på snart at skulle af med Kristine...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg ææælsker dine hilsner