torsdag den 21. november 2013

Hyperbole and a Half

Jeg er blevet introduceret til denne blog, som er virkelig god. Og sjov. Den er fyldt af naive tegninger som på fineste vis beskriver en kvindes liv med depression og ADHD.

Pyh, det var et tungt emne kan man tænke, Ja det er det på en måde. Men det er sjovt. Og giver forståelse. Mange kan genkende sig selv i hendes pointer. Den er på engelsk.

På baggrund af sin blogtegninger har hun udgivet en bog. Som jeg ønsker mig max. Synes det er opløftende at se en der har tegnet sig ud af sit livs problemer og udfordringer og så rammer noget  mange kender. Og nu altså i bogform. RESPEPT.

Den hedder Hyperbole and a half og er EN STOR ting i USA, har vundet priser osv.

Tjek den ud her

mandag den 11. november 2013

Maren kan tegne - min familie er fornuftig

Jeg ved da godt, jeg ikke er god til at tegne som Maren. Gik jo i stå med den udvikling af de talenter, da jeg var cirka 3 år gammel. Men derfor kan jeg godt låne og lade mig inspirere af hendes udtryksform. Om min elskede og alt fornuftige familie:

 
 
 
 
 
 
 
 
 



Min soulsister Lises, vise far Johannes, sagde ofte: "Man må gerne være nuftig, men ikke fornuftig" - det passer vist meget godt.

Se Marens fine tegninger her

torsdag den 26. september 2013

Go fredagmorgen

Livet er hårdt. Og for nogen af os fyldt med smerte. Ja for de flestes vedkommende vel, uanset om vi mærker det eller ej. At tro det ikke er det, er at leve på en illusorisk drøm. Og jeg tror den menneskelige psyke automatisk retter sig hen mod det, som er svært.

For at vende sig mod glæden, miraklerne og føle taknemmeligheden over de gode ting er en træningssag, dagligt. Sådan er det for mig. Det er et indre arbejde, ligesom alt andet i livet er. ALT er et indre arbejde, uanset vores udgangspunkt. Derfor virker det så provokerende, når man får velmenende råd: "Du skal ikke tænke så meget, du skal bare tænke positivt, du skal ikke bekymre dig". Det virker nærmest modsat på mig.

Men lige nu er jeg opløftet og glad. Livet er godt. Pernille og jeg har fået en aftale med et forlag til vores bog. Fadls Forlag. Vi stod i den lykkelige situation at kunne vælge mellem 4 store forlag. Vi valgte det mindste, der var kontakten bedst. Det er vi helt oppe at ringe over.

OG - vi har solgt vores hus! FEDT. Altså der er en købsaftale som er ved at komme i stand. Men jeg tror på det gode. Og glæder mig til alt det nye.

onsdag den 11. september 2013

Trekanten er fin

I dag har jeg pelset hele huset for vietnamesiske items, for de skal nemlig på udstilling!

I næste uge skal vi holde holde foredrag på Trekanten i Ålborg, og vores foredrag er starten på en asiatisk bazar. Så nu står de samlet i fine montre, og det var da helt sjovt at få det hele stillet op.


Jamen så fint da ikk?


Det er første gang jeg sådan for alvor har været på det lille stemningsfulde kulturhus og bibliotek. Synes det var hyggeligt. Man får bare lyst til at smide sig i sofaen og læse nogle af alle de gode bøger der er opstillet over det hele.

Der er helt hjemlig stemning. Kunne også godt lide den lille cafe.


De har smidt institutionsmøblerne ud og er gået på loppemarked i stedet. Det er der kommet et godt resultat ud af.


Så nu er bøger, minder, broderier, lampetter og andet godtfolk under lås og slå i glasmontre.

P.s. Skulle du få lyst til at sige hej og høre foredraget, så er du velkommen. Det er onsdag den 18. sept. kl 19. Nu med kage....
http://www.trekanten.info/index.php/component/eventlist/details/424-det-kan-sa-nemt-ga-godt?Itemid=110


onsdag den 28. august 2013

Bookporn

Kan du lide at læse? Jeg elsker det. Engang læste jeg om en kvinde, der lærte sine børn værdien af at pjække, sidde i sengen en hel dag, drikke kaffe, ryge cigaretter og læse gode bøger. Det blev jeg inspireret af. For de unger får så mange løftede pegefingre i forvejen, og mine døtre er både fornuftige og autoritetstro, derfor vil jeg gerne lære dem lidt anarki!

I dag så jeg disse billeder på en blog, og blev så glad selvom jeg egentlig har været lidt trist. De får mig til at tænke på London og store, stemningsfyldte, gammeldags boghandlere.

I lang tid har jeg lovet Vera, en tur til London. Vi sparer ihærdigt, leder efter billige flybilletter og tjekker ud hvordan vi aller aller billigst, kan overnatte derovre via airbnb.com, som vi har gode erfaringer med (online booking af overnatning). Det er privat, det er med morgenmad, det er billigt. I like!

Vi har en kasse, vi sparer op i, og det er meget motiverende! Jeg har nærmest lyst til at samle flasker. (Så hvis I har nogen, kom med dem, og I får en kasse blommer til gengæld.)

Jeg stor fan af den amerikanske forfatter Elizabeth Gilbert. Hun er forfatter til en række romaner og bestselleren "Spis, bed, elsk". Hun udkommer her i september med en ny roman, som hun har arbejdet på i 6 år. Jamen se lige her hvor fin den er.

Idag fik jeg den brilliante ide, at jeg vil kombinere Londonturen med et af hendes foredrag på hendes booktour! Kunne det ikke være skønt at besøge et ældgammelt forlag i London, tage datter Vera med, få en hardcopy af den nye bog, og møde hendes live. Det må være 5 fluer med et slag.

At læse en bog af gangen har jeg ikke tålmodighed til, så for tiden er det en luns her og en luns der - faktisk er jeg i gang med alle disse på engang!


Åh at svælge i skønne billeder. Hvis du ikke gider lave noget den næste have time, så se flere skønne boghylder på bookshelfporn her

søndag den 18. august 2013

Man må godt købe sine børn! Bare lidt.

Min ældste datter på 14 er nu på den alder, hvor der skal hård afpresning til for at slå et kys eller et kram af hende. Og jeg benytter mig klart af enhver anledning.

Som her til morgen, hvor jeg kommer ind og siger "Go´morgen snuske" og allerhelst vil lægge mig ned ved siden af hendes varme lille krop og snuse til hendes hår.

"jeg lånte lige din computer" siger hun og sætter sit allersødeste smil op, med hovedet på skrå."

Jeg griber straks chancen.

"Du skal give mig et kys så".

Hun snerper munden sammen og himler med øjnene, mens jeg tvangsnærmer mig hendes ansigt.

Jeg tager mig sammen, lader være. Hun vil ikke (oh such shame), men kunne sagtens overtales til det, hun vil jo låne computeren.

Jeg overvejer, om jeg nu skal lære hende at sælge sin sjæl for ydre stimulanser (Må jeg få et kram? Nå ikke. Vil du have nogen penge? Jeg kan lære dig at ryge. Vil du have en breezer?).

Hvad mener du, kloge læser, med: "bla bla...naturlig løsrivelsesproces...bla bla...egen personlighed...bla bla...teenagere skal coaches..." Det er jo SVÆRT. Engang var jeg solen i hendes liv. Hvor hun kom løbede mig i møde, og klamrede sig til mig som en abeunge. Jeg er nu reduceret til en levende tegnebog og oprydningschef i hendes verden. Føles det.

I stedet sætter jeg ind med: "Det er utrolig vigtigt.....bla bla...ikke kun se amerikanske serier....bla bla....stereotypiske kvindefigurer, der fremstilles som kun smukke kroppe, ventende på redningsmanden...bla bla....også læse danske bøger.....bla bla.... bare læse lidt....bla bla... "

Vera siger træt: "Mor, går du ikke snart ud? Din ånde lugter af morgen, og jeg vil gerne se 1. afsnit af "Glee" færdig".

Hmm. "Glee" har sikkert 5.000 afsnit og 800 sæsoner.

Nå, jeg må videre i teksten (tøhø), hvor kom vi til i serien "The Sopranos"?

mandag den 12. august 2013

Nåmmen jeg tager bare en slurk kaffe til.

Jamen, prøv lige at høre her, jeg forstår det virkelig ikke. Jeg vendte ryggen til, og pludselig skulle Vera i 9.a og Kristine i 7.a. Jeg skulle jo bare klø mig bagi, hvad skete der?

Vera gik heftigt i gang i går aftes med at flytte værelse. Sammen med en veninde stønnede, svedte, skruede og ordnede de. Så dejlig med den kreative energi i huset, der bliver hvirvlet op i den rutine, som vi alle kan falde lidt i søvn til. Elsker det. Hun har nu fået gæsteværelset med tilhørende bad og dusch, ja egen indgang ikkedestomindre, hvis hun vil. I dag fortalte Walter, at han hørte hende sige, at det næsten er, som at få sin egen lejlighed. Hov stop. Det havde vi ikke aftalt. Hun er ikke ved i tankerne at flytte hjemmefra vel!

Man kan da ikke have en datter, der går i 9., når man nu selv er 21, kan man? Eller er det bare sådan, jeg føler mig? Jamen jeg går jo stadig og venter på at blive voksen og moden og på at kunne finde ud af sådan nogen voksenting. Så som ikke hele tiden at få sin mobil og pung væk. Suk.

Er der nogen, der har set min pung? Magter ikke konsekvenserne af, at den er væk. Der er kørekort, rejsekort (alene det at skaffe rejsekort igen, kan jo tage livslysten fra de fleste), kreditkort og tilgodebevis. AARRGGHH. Hvor kan jeg klage?

mandag den 29. juli 2013

Selvvalgt solitude

Efter 4 dages selvvalgt solitude er jeg ved at trænge til selskab igen. Er begyndt at snakke højlydt med hunden, som er glad for at se mig hver gang jeg kommer ind af døren, også selvom jeg bare har været oppe i annekset.
Måske tænker den: "Hvordan kan alle de andre, der plejer at give mig mad bare sådan skride? Jeg må hellere holde mig til hende den gulhårede".

Ligesom jeg altid gør, har jeg også denne gang sat mig høje mål som jeg aldrig formår at indfri. Målene var: Op klokken 6.3o hver dag. Svømme i havet. Meditation. Tidligt igang med arbejdet. Nyde, nyde nyde hvert sekund. Spise sund mad. Sådan har det ikke været. Ikke helt. Men det gør ikke noget. Det har været godt. Det ER godt. Den danske sommer har vist sig fra sin allermest gavmilde side.

Lige nu sidder jeg udenfor og føler mig meget taknemmlig og ydmyg. Her sidder jeg og gør det, jeg rigtig gerne vil. Og i morgen kommer de andre hjem fra besøg hos familie og venner i Holland og har gjort en masse ting som de gerne vil, som ikke lige er min spidskompetence: shoppe i timevis (altså børnene) - være i forlystelsespark - høre megahøjt musik i bilen hele vejen til og fra Holland. Vi har vist fået planlagt en ferie så vi alle har fået noget af det, vi gerne vil.

Her kommer et stemningsbillede: