torsdag den 21. november 2013

Hyperbole and a Half

Jeg er blevet introduceret til denne blog, som er virkelig god. Og sjov. Den er fyldt af naive tegninger som på fineste vis beskriver en kvindes liv med depression og ADHD.

Pyh, det var et tungt emne kan man tænke, Ja det er det på en måde. Men det er sjovt. Og giver forståelse. Mange kan genkende sig selv i hendes pointer. Den er på engelsk.

På baggrund af sin blogtegninger har hun udgivet en bog. Som jeg ønsker mig max. Synes det er opløftende at se en der har tegnet sig ud af sit livs problemer og udfordringer og så rammer noget  mange kender. Og nu altså i bogform. RESPEPT.

Den hedder Hyperbole and a half og er EN STOR ting i USA, har vundet priser osv.

Tjek den ud her

mandag den 11. november 2013

Maren kan tegne - min familie er fornuftig

Jeg ved da godt, jeg ikke er god til at tegne som Maren. Gik jo i stå med den udvikling af de talenter, da jeg var cirka 3 år gammel. Men derfor kan jeg godt låne og lade mig inspirere af hendes udtryksform. Om min elskede og alt fornuftige familie:

 
 
 
 
 
 
 
 
 



Min soulsister Lises, vise far Johannes, sagde ofte: "Man må gerne være nuftig, men ikke fornuftig" - det passer vist meget godt.

Se Marens fine tegninger her

torsdag den 26. september 2013

Go fredagmorgen

Livet er hårdt. Og for nogen af os fyldt med smerte. Ja for de flestes vedkommende vel, uanset om vi mærker det eller ej. At tro det ikke er det, er at leve på en illusorisk drøm. Og jeg tror den menneskelige psyke automatisk retter sig hen mod det, som er svært.

For at vende sig mod glæden, miraklerne og føle taknemmeligheden over de gode ting er en træningssag, dagligt. Sådan er det for mig. Det er et indre arbejde, ligesom alt andet i livet er. ALT er et indre arbejde, uanset vores udgangspunkt. Derfor virker det så provokerende, når man får velmenende råd: "Du skal ikke tænke så meget, du skal bare tænke positivt, du skal ikke bekymre dig". Det virker nærmest modsat på mig.

Men lige nu er jeg opløftet og glad. Livet er godt. Pernille og jeg har fået en aftale med et forlag til vores bog. Fadls Forlag. Vi stod i den lykkelige situation at kunne vælge mellem 4 store forlag. Vi valgte det mindste, der var kontakten bedst. Det er vi helt oppe at ringe over.

OG - vi har solgt vores hus! FEDT. Altså der er en købsaftale som er ved at komme i stand. Men jeg tror på det gode. Og glæder mig til alt det nye.

onsdag den 11. september 2013

Trekanten er fin

I dag har jeg pelset hele huset for vietnamesiske items, for de skal nemlig på udstilling!

I næste uge skal vi holde holde foredrag på Trekanten i Ålborg, og vores foredrag er starten på en asiatisk bazar. Så nu står de samlet i fine montre, og det var da helt sjovt at få det hele stillet op.


Jamen så fint da ikk?


Det er første gang jeg sådan for alvor har været på det lille stemningsfulde kulturhus og bibliotek. Synes det var hyggeligt. Man får bare lyst til at smide sig i sofaen og læse nogle af alle de gode bøger der er opstillet over det hele.

Der er helt hjemlig stemning. Kunne også godt lide den lille cafe.


De har smidt institutionsmøblerne ud og er gået på loppemarked i stedet. Det er der kommet et godt resultat ud af.


Så nu er bøger, minder, broderier, lampetter og andet godtfolk under lås og slå i glasmontre.

P.s. Skulle du få lyst til at sige hej og høre foredraget, så er du velkommen. Det er onsdag den 18. sept. kl 19. Nu med kage....
http://www.trekanten.info/index.php/component/eventlist/details/424-det-kan-sa-nemt-ga-godt?Itemid=110


onsdag den 28. august 2013

Bookporn

Kan du lide at læse? Jeg elsker det. Engang læste jeg om en kvinde, der lærte sine børn værdien af at pjække, sidde i sengen en hel dag, drikke kaffe, ryge cigaretter og læse gode bøger. Det blev jeg inspireret af. For de unger får så mange løftede pegefingre i forvejen, og mine døtre er både fornuftige og autoritetstro, derfor vil jeg gerne lære dem lidt anarki!

I dag så jeg disse billeder på en blog, og blev så glad selvom jeg egentlig har været lidt trist. De får mig til at tænke på London og store, stemningsfyldte, gammeldags boghandlere.

I lang tid har jeg lovet Vera, en tur til London. Vi sparer ihærdigt, leder efter billige flybilletter og tjekker ud hvordan vi aller aller billigst, kan overnatte derovre via airbnb.com, som vi har gode erfaringer med (online booking af overnatning). Det er privat, det er med morgenmad, det er billigt. I like!

Vi har en kasse, vi sparer op i, og det er meget motiverende! Jeg har nærmest lyst til at samle flasker. (Så hvis I har nogen, kom med dem, og I får en kasse blommer til gengæld.)

Jeg stor fan af den amerikanske forfatter Elizabeth Gilbert. Hun er forfatter til en række romaner og bestselleren "Spis, bed, elsk". Hun udkommer her i september med en ny roman, som hun har arbejdet på i 6 år. Jamen se lige her hvor fin den er.

Idag fik jeg den brilliante ide, at jeg vil kombinere Londonturen med et af hendes foredrag på hendes booktour! Kunne det ikke være skønt at besøge et ældgammelt forlag i London, tage datter Vera med, få en hardcopy af den nye bog, og møde hendes live. Det må være 5 fluer med et slag.

At læse en bog af gangen har jeg ikke tålmodighed til, så for tiden er det en luns her og en luns der - faktisk er jeg i gang med alle disse på engang!


Åh at svælge i skønne billeder. Hvis du ikke gider lave noget den næste have time, så se flere skønne boghylder på bookshelfporn her

søndag den 18. august 2013

Man må godt købe sine børn! Bare lidt.

Min ældste datter på 14 er nu på den alder, hvor der skal hård afpresning til for at slå et kys eller et kram af hende. Og jeg benytter mig klart af enhver anledning.

Som her til morgen, hvor jeg kommer ind og siger "Go´morgen snuske" og allerhelst vil lægge mig ned ved siden af hendes varme lille krop og snuse til hendes hår.

"jeg lånte lige din computer" siger hun og sætter sit allersødeste smil op, med hovedet på skrå."

Jeg griber straks chancen.

"Du skal give mig et kys så".

Hun snerper munden sammen og himler med øjnene, mens jeg tvangsnærmer mig hendes ansigt.

Jeg tager mig sammen, lader være. Hun vil ikke (oh such shame), men kunne sagtens overtales til det, hun vil jo låne computeren.

Jeg overvejer, om jeg nu skal lære hende at sælge sin sjæl for ydre stimulanser (Må jeg få et kram? Nå ikke. Vil du have nogen penge? Jeg kan lære dig at ryge. Vil du have en breezer?).

Hvad mener du, kloge læser, med: "bla bla...naturlig løsrivelsesproces...bla bla...egen personlighed...bla bla...teenagere skal coaches..." Det er jo SVÆRT. Engang var jeg solen i hendes liv. Hvor hun kom løbede mig i møde, og klamrede sig til mig som en abeunge. Jeg er nu reduceret til en levende tegnebog og oprydningschef i hendes verden. Føles det.

I stedet sætter jeg ind med: "Det er utrolig vigtigt.....bla bla...ikke kun se amerikanske serier....bla bla....stereotypiske kvindefigurer, der fremstilles som kun smukke kroppe, ventende på redningsmanden...bla bla....også læse danske bøger.....bla bla.... bare læse lidt....bla bla... "

Vera siger træt: "Mor, går du ikke snart ud? Din ånde lugter af morgen, og jeg vil gerne se 1. afsnit af "Glee" færdig".

Hmm. "Glee" har sikkert 5.000 afsnit og 800 sæsoner.

Nå, jeg må videre i teksten (tøhø), hvor kom vi til i serien "The Sopranos"?

mandag den 12. august 2013

Nåmmen jeg tager bare en slurk kaffe til.

Jamen, prøv lige at høre her, jeg forstår det virkelig ikke. Jeg vendte ryggen til, og pludselig skulle Vera i 9.a og Kristine i 7.a. Jeg skulle jo bare klø mig bagi, hvad skete der?

Vera gik heftigt i gang i går aftes med at flytte værelse. Sammen med en veninde stønnede, svedte, skruede og ordnede de. Så dejlig med den kreative energi i huset, der bliver hvirvlet op i den rutine, som vi alle kan falde lidt i søvn til. Elsker det. Hun har nu fået gæsteværelset med tilhørende bad og dusch, ja egen indgang ikkedestomindre, hvis hun vil. I dag fortalte Walter, at han hørte hende sige, at det næsten er, som at få sin egen lejlighed. Hov stop. Det havde vi ikke aftalt. Hun er ikke ved i tankerne at flytte hjemmefra vel!

Man kan da ikke have en datter, der går i 9., når man nu selv er 21, kan man? Eller er det bare sådan, jeg føler mig? Jamen jeg går jo stadig og venter på at blive voksen og moden og på at kunne finde ud af sådan nogen voksenting. Så som ikke hele tiden at få sin mobil og pung væk. Suk.

Er der nogen, der har set min pung? Magter ikke konsekvenserne af, at den er væk. Der er kørekort, rejsekort (alene det at skaffe rejsekort igen, kan jo tage livslysten fra de fleste), kreditkort og tilgodebevis. AARRGGHH. Hvor kan jeg klage?

mandag den 29. juli 2013

Selvvalgt solitude

Efter 4 dages selvvalgt solitude er jeg ved at trænge til selskab igen. Er begyndt at snakke højlydt med hunden, som er glad for at se mig hver gang jeg kommer ind af døren, også selvom jeg bare har været oppe i annekset.
Måske tænker den: "Hvordan kan alle de andre, der plejer at give mig mad bare sådan skride? Jeg må hellere holde mig til hende den gulhårede".

Ligesom jeg altid gør, har jeg også denne gang sat mig høje mål som jeg aldrig formår at indfri. Målene var: Op klokken 6.3o hver dag. Svømme i havet. Meditation. Tidligt igang med arbejdet. Nyde, nyde nyde hvert sekund. Spise sund mad. Sådan har det ikke været. Ikke helt. Men det gør ikke noget. Det har været godt. Det ER godt. Den danske sommer har vist sig fra sin allermest gavmilde side.

Lige nu sidder jeg udenfor og føler mig meget taknemmlig og ydmyg. Her sidder jeg og gør det, jeg rigtig gerne vil. Og i morgen kommer de andre hjem fra besøg hos familie og venner i Holland og har gjort en masse ting som de gerne vil, som ikke lige er min spidskompetence: shoppe i timevis (altså børnene) - være i forlystelsespark - høre megahøjt musik i bilen hele vejen til og fra Holland. Vi har vist fået planlagt en ferie så vi alle har fået noget af det, vi gerne vil.

Her kommer et stemningsbillede:

lørdag den 27. juli 2013

Skrivehi

Solen skinner og to dage i træk har jeg været nede og bade i havet. Så må man da godt kalde det for en vane, må man ikke?

De små sild springer og i går så jeg et marsvin. Jeg troede først det var en haj.

Jeg er gået i skrivehi. Skriver på min næste bog sammen med Pernille Ørnberg. Det er en interviewbog. Vi vil belyse emnet kvinders kærlighed og lyst. Det gør vi ved at interviewe en række spændende mennesker, der ved en hel masse om det.

Det er sådan en fed proces. Jeg er helt færdig, synes det er så spændende, og elsker at tage ud på interviewekspedition i hele landet sammen med Pernille. Lige nu sidder jeg og udskriver de spændende interview og får lyst til at gnave min egen arm af i arrigskab over at høre mig selv og min egen stemme. Det er ren tortur. Men fedt at høre de andres pointer igen.

lørdag den 13. april 2013

Om skygger

Jeg elsker krop og psyke. Derfor er jeg simpelthen så vild med den psykoterapeutiske uddannelse, jeg er ved at tage.

Intet ved den er, sådan som jeg kender det fra andre uddannelser. Alt vi foretager os på denne uddannelse, er jeg vild med. Jeg elsker at komme på modulerne, det er mit get-away, hvor min krop og sjæl får vitaminer og vitalisering.

De bøger vi skal læse, elsker jeg. Tag nu bare denne her:




Jamen, jeg elsker den på forhånd. (Jamen ja - den er dobbelt på det billede jeg har taget her).

Hør bare her fra forordet:

"Hvis vi ikke imødegår skyggens kraft og integrerer dens visdom har den potentiale til forsat at skabe ravage i vores liv og i vores verden.

Hvis vi undlader at stå ved vores sårbarheder og erkende vores mindre heldige adfærdsmønstre, vil vi uvægerligt modarbejde os selv, når vi er lige på nippet til at få succes enten personligt eller arbejdsmæsssigt. Og så vinder skyggen.

Hvis vi er overdrevent vrede når vi taler til vores børn, vinder skyggen.

Hvis vi bedrager dem vi holder af, vinder skyggen.

Hvis vi nægter at acceptere vores sande natur, vinder skyggen.

Indtil vi har accepteret alle aspekter af os selv, vil skyggeeffekten have magt til at undergrave vores lykkefølelse.

Hvis skyggen forbliver uerkendt, vil den hindre os i at blive hele mennesker, afholde os fra at fuldføre vores velforberedte planer og kun tillade os at leve som halve mennesker."

I have some work to do.......

torsdag den 21. marts 2013

Hasta la Vista

Turen lakken mod enden. I morgen skal jeg med en bus klokken 6.40 og jeg har bestilt pick-nick morgenmad.

Jeg gik en fin tur her til aften, og kom til en lille strand hvor jeg fandt denne sten:



Masser af aloe vera planter og en hjertesten, det må være et tegn på held.



Det har været som at blive dyppet i olier, lykkeserum, honning og balsam denne uge.

Er egentlig ok tilfreds:

Har:
- ikke drukket alkohol 5 ud af ugens 7 dage
- holdt mig til fisk og ikke spist svine og oksekød (en dag måtte jeg dog springe på lammelår)
- kun røget 2 cigaretter (jamen børn - I må jo ikke læse det her)
- haft en særlig rastløshed over mig
- været glad for min gamle Sony Ericsson telefon. Den har klaret det fint.
- spist så mange grøntsager og spanske appelsiner, at jeg tænker det må være nok for i år.

Har ikke:
- fået prøvet den klasse i fitnesscenteret med brasiliansk dans kombineret med kampsport, som jeg havde sat mig for.
- holdt mit kaffeforbehold en eneste dag (jeg giver op - love it too much)
- spist slik (gælder chokolade?)

Igår aftes savnede jeg Walter og pigerne så meget, at jeg kom til at tude. Blev vist lidt melankolsk.

Men det var det hele værd.



Hasta la vista!

Oasen......

Har fundet et lille dejligt sted, her på hotelområdet.

Kan ikke lade være med at udtænke ideer om yogaferier her. Stranden er tæt på til morgenmeditation.




I morgen skal jeg hjem. Det er helt ok. Men først vil jeg gå en tur ved vandet og klipperne.

onsdag den 20. marts 2013

På bytur

Har været lidt rundt at kigge i dag. På den fine by Terracona.



En pause og en udsigt over middelhavet.





Et udsnit af byens fine Katedral



En lille oase i katedralen. Var helt hensat til Ken Folletts univers. Elsker appelsintræer.



Elsker også spanske vinduespartier



Den romerske gamle bydel, minder vældig meget om den gamle bydel i Barcelona.

Savner min familie nu. Men glæder mig over ikke at være i kolde Danmark.

tirsdag den 19. marts 2013

Elsker allerede Cathy...........

Har været til min første yogaklasse her, og hun underviste i Iyengar-yoga. Jeg elsker allerede Cathy. Som yogalærer er det utroligt dejligt at få undervisning af andre, se dem instruere og få ny inspiration. Det er det bedste. Skønt nok med pilates og aquagym - men yoga er for mig som at komme hjem. Til mig selv.


"Min" Cathy.

Denne time var særlig dejlig, for jeg har aldrig prøvet den del af yogaens verden som består af Iyengar-yoga. Må indrømme jeg havde en lille fordom om, at det var vældig omstændigt med en masse redskaber, megen perfektion og lige linjer... opspændthed. Det er det måske også hos nogen, men ikke hos Cathy. Hun smilede venligt til os alle og gjorde det personligt og fint.

Vel var der fokus på rigtighed men tilsat tilpas spansk afslappethed og Cathys blødhed, blev det en rigtig dejlig oplevelse.

Vi lavede en masse spændende kombinationer med bånd. På et tidspunkt sad vi på knæene med et bånd bundet fast om både ankler og knæ. Men det gav en fed effekt. Vi lavede mange stående stillinger med fokus på styrke i benene. Og vi stod længe i skulderstand.

Indenfor yoga taler man om yin-yang som to forskellige energier. Ying er den energiske, handlende, målrettede, maskuline energi og yin er den afspændte, restituerende, opbyggende, bløde, feminine energi. Som en modsætning til vores ying-verden har det været mest tillokkende for mig at skabe en ramme omkring min egen yoga som en yin-praksis. Nærende, rummende, opløftende og vitaliserende.

Jeg har i den grad prøvet, når der går rod i de to energier og min yin-energi ikke har fået næring.

Men her var vi i et fitnesscenter, som jo emmer af ying energi - alene musikken siger alt. Og Cathy var på arbejde for at skabe den særlige rolige stemning, der er så dejlig ved yoga. Men det lykkes for hende.


Beklager billedkvaliteten på mit virkelig dårlige telefoncamera. Da valget for mig stod mellem en Iphone istedet for min gamle eller denne tur var valget ikke svært. Derfor må vi alle leve med ringe billedkvalitet.

Jeg ved allerede ny ay jeg skal til yoga igen i morgen.

Vil du læse mere om Iyengaryoga så læs her.

Mit møde med den kvindelige terminator.....

Åh, sol. Undskyld, jeg ved, det er koldt i Danmark, men idag er vejret altså SÅ dejligt. Stadig kun 14-15 grader, men høj sol og den hårde vind fra igår har lagt sig.

Jeg bliver skør af mig selv. Alle de tanker om, hvad jeg mon skal. Skal jeg tage en yogatime nu? Skal jeg ligge mig ned i solen? Må jeg gå i cafeen og drikke kaffe? Skal jeg løbe en tur? Skal jeg stå tidligt op og gå en lang tur i den smukke morgenstund? Skal jeg læse i min bog? Skal jeg skrive lidt? Skal jeg en af dagene tage bussen ind til Barcelona? Huske at slappe af, slappe af, slappe af. Men skønne valg alle sammen.

Igår var jeg først til en times pilates. Lige derefter 1,5 times aquagym, med en lærer der så ud som en kloning mellem Birgitte Stallone og The terminator. En centimeter kort, blondt, afbleget strithår, med en stemme så dyb som en mands. Meget kraftig sort øjenmakeup. Bryster så store og oprejste, at de kunne stå selv. Læber så tykke så de nok ikke var medfødte. Når hun sagde noget til en, var det som at få skæld ud.



Jeg kæmpede en kamp i halvanden time for at holde mig flydende i vandet, og for ikke at tiltrække hendes opmærksomhed. Hvis man brugte det ene ben forkert, så hun strengt på en, som om man var den dummeste knold på jord. Forgæves søgte jeg sympatiblikke hos mine medsvømmere. Hun var umulig at slå et smil af.

Selvom der var masser at grine af. Mig med badehætte, to forskellige bikinidele - kunne selvfølgelig ikke finde de dele der passede sammen, inden jeg tog af sted. Hele tiden væltede jeg, havde en slags vægte bundet om fødderne og en slags luffer om håndleddene.

Undervisningen var på spansk, og jeg prøvede ihærdigt at hænge på og regne ud, hvad det var vi skulle. Og hun kunne selvfølgelig se, at jeg gjorde det forkert: Vamos, Vamos, Vamos - råbte hun pludseligt så, mit nervesystem fik nedsmeltning. Jeg tror det betyder noget i retning af "afsted, igang, kom nu". Jeg besluttede mig for,
ikke at være sur på hende, selvom jeg på et tidspunkt var ved at skride. Tænkte bare: go with the flow.

Til sidst blev vi gode venner. Hun sagde til mig: Muy bueno - muy bueno. Hun synes, jeg var god? Så var min mission accomplished. Jeg kan slet ikke stå for at blive rost, så smelter jeg helt.

Når jeg skal gøre noget, der er hårdt, er det bedst, jeg ikke ved på forhånd, hvor lang tid det tager. Havde jeg vidst, at aqua-gym varede halvanden time, og ikke en time, havde jeg muligvis ikke gjort det. Damen blev ved og ved - en ustoppelig robot, som trådt lige ud af en James Bond film.

Klokken blev 21.15, inden jeg kravlede tilbage til restauranten for hungrende at kaste mig over buffeten.

HVOR VAR JEG SULTEN.

mandag den 18. marts 2013

Sol og skummetmælksfarvet hud

Det går fantastisk dårligt med at skære ned på kaffen. Lige nu er klokken kun 15.33 og jeg er på kop nummer 4. Suk. Det er gået stærkt tilbage for mig. Jamen det smager så godt. Der er varm fed mælk i.

Skal sige til mit forsvar at kopperne er små - halvt fyldte med mælk og to af dem er uden koffein. Som jeg bedst lider det.

Til gengæld går det godt med ikke at drikke vin. Jeg må sige, jeg er stolt af det. For alle her er på ferie og synes at nyde vin og cocktails en masse.

Når jeg har gjort kål på en afhængighed kommer der straks en ny gammel ven. Har nemlig sådan en ubærlig trang til at ryge. Og det skal siges at spaniolerne INGEN skrupler har med at ryge. Tror sgu de ryger alle sammen. Jeg vil også ryge.

Nå men når jeg ikke blogger, tjekker facebook, spiser og køber solbriller - laver jeg det her:




Alle ved, at min viden om elektronik er på cirka samme niveau som vores hunds. Og da jeg ville tage et billede at mine skummetmælks-melerede ben kom jeg til at filme. Men I får den anyways.

For solen er nemlig fremme idag, selvom her kun er 14 grader, er alting pludseligt utroligt smukt. Se bare:




Udsigten fra min lille altan:



Nå den var god den kaffe. Må ud i solen igen. Jeg snupper aviserne med.

Nu med badehætte.......

Synes I, jeg spammer jer med facebookstatusopdateringer og blogindlæg?

Jamen jeg er jo nødt til at snakke med nogen. Dette ophold er for pokker ved at udvikle sig til et stilhedsretræte. Og det er jo ikke så tosset. Har dog i går kommunikeret med et russisk par, da vi dyppede os i det iskolde kar efter at have siddet i den 42 graders varme pool: Vi sendte hinanden ansigstmimik der helt tydeligvis sagde: "Det er godt nok koldt det her". Man har jo slet slet ikke har brug for ord, når man kan løfte øjenbrynene og trutte med læberne som en glad hest samtidig.

Igår fik jeg hjertestop, da jeg så Anders Fogh Rasmussen. Jamen det troede jeg virkelig. Jeg spottede ham i Spa'et. Han havde sorte tangaspeedos på og en badehætte. No further comments. Det lignede sådan.

Badehætte har vi iøvrigt alle på her. Fandt jeg ud af efter at jeg selvfølgelig havde prøvet at vige udenom og komme ind uden. Indtil jeg så at ALLE havde badehætte på og det føltes som om at ALLE stirrede på mig. Rystet småløb jeg - som en anden Mr. Bean - til livredderen, mens jeg neurotisk pegede på mit hår. (igen - hvad skal vi med ord, når vi har kropssprog, jeg fik virkleig noget ud af det kommunikationsstudie på uni). Jeg frygtede at han ville sende mig ud til indgangen igen, for at købe en badehætte. Han reddede mig, jeg lånte en.

Nu er jeg igen en del af flokken. Anonym. Og det er det, jeg helst vil være her. Det passer mig storartet. Jeg gider hverken tage mascara eller deo på, have andet på end mit yogatøj, ja jeg gider nærmest heller ikke rede hår. Mine børn ville hade det. Børste tænder overkommer jeg dog. Der er så mange forskellige mennesker at det er lykkes mig ikke at genkende nogen. Det passer mig rigtig godt - for jeg har endnu ikke fået lyst til at småkonversere.

Nåmennøøh, hasta la vista. Skal ud at købe solbriller, solen er skarp idag:-)

søndag den 17. marts 2013

1. dag i Spanien

Hold nu helt ferie. Det er, hvad jeg gør. Stedet er meget anderledes, end noget jeg før har prøvet. Det er kæmpe stort. Ja noget af en feriefabrik kunne man fristes til at sige. Hotellet er spredt ud over et stort område, som er gjort hyggeligt. Ikke desto mindre er der virkelig plads til mange mennesker.

Det er uden for sæsonen, det er helt tydeligt. Alligevel er der mange mennesker, der er på weekendophold her. Aftenbuffeten i går var KÆMPE. Maden var dejlig. Salen meget fyldt. Jeg havde ikke lyst til at sidde der længe, så jeg gik hurtigt for mig selv igen.

Jeg nyder det virkelig. Vejret er ikke varmt. Der er 15 grader og overskyet, i nat har det regnet, solen har tittet lidt frem her i eftermiddag.

Har tjekket fitnessområdet ud. Jeg har set, der er klasser med både dans, pilates og en blanding af boksning og dans. Mon ikke jeg skal prøve det?

Livet består virkelig af mange svære valg. Der er jo bog, der skal læses, ture der skal gåes, latte der skal drikkes, middagslur der skal tages, stranden der skal gennemvandres, billeder der skal tages, kropsbehandlinger der skal nydes. Where to start?

Jeg starter med en omgang meditation på terrassen. Tæppet er svøbt omkring mig. Jeg sidder her i dette kæmpe hotelkompleks på en hvid plastikstol, kigger på en kold pool, et blågråt hav, vinden i de endnu ikke vågne palmer, synet er smukt. Jeg føler mig glad og taknemmelig.

Og det er jeg glad for.

Magic words: "Uno café americano con leche, por favor" (staves det ikke sådan?)

Allerede i flyet begyndte jeg at smile. Indflyvningen til Barcelona er smuk, især når solen skinner, det føles som om jeg ikke har mærket den i 900 år. Strandene, de rå klipper, det blå vand der skvulper mod klippesiderne, strækker jeg hals for at øjne ud af flyets lille glughul. Små veje snoer sig som spaghetti i det bjergede land. Jo tættere vi kommer på landingen, jo mere kan jeg genkende byens konturer og jeg får øje på den store ufærdige kirke Segrada familiar.

Smilet har jeg svært ved at tørre af. Og hvorfor skulle jeg også det? Det er dejligt at være af sted, og få genoplivet glæden ved at rejse. Vinteren har været lang og hård, plejer vintre at være så kolde? Jeg synes, jeg har været både trist, bekymret og træt.

Efter halvanden times bustur sætter den kun spansktalende chauffør mig af ved strandkanten udenfor min destination, Hotel Esteval Park. Her skal jeg de næste dage, kaste min krop i stedets welnessafdeling, gå lange ture, læse, skrive hvis jeg får lyst, spise sund mad, se mine afhængigheder dybt i øjnene og spørge mig selv om jeg ikke kan lempe lidt på indtaget af slik, kaffe, chips og rødvin. Uden pisk dog. For alt hvad jeg hidtil har gjort som er motiveret af pisk, har vist sig at være dømt til at mislykkes. Det har kun ført til dårlig samvittighed.


(jamen det er altså først i morgen jeg skærer ned på kaffe)

Men inspiration giver mig motivation. Og den fik jeg af min søde veninde Lise denne uge, så jeg fik lyst til at gøre lidt af det samme, … en slags afgiftning. Jeg kommer nok heller ikke udenom at besøge stedet fitness, selvom det ikke er det, der trækker mest i mig. Men listen over de klasser jeg kan følge lyder tiltalende: Pilates, yoga, dans kombineret med boksning, jeg må se hvad det alt sammen er for noget.

Min motivation for at have en alkoholfri uge holder selvfølgelig kun indtil jeg opdager, at jeg har et lille værdibevis i mit ophold her, der byder på en cocktail. Jeg sagde jo, at jeg har en ryggrad som en varm kop kaffe. Jamen spansk cava ….kan (læs: må) ingen levende mennesker, da sige nej til?

Nå må løbe. Det wellnesscenter klarer sig jo ikke uden mig. Og mon ikke den værste søndags rush hour er ved at være overstået. Dette er en sand feriefabrik. I love it.

På vej - om at få lykkehormonerne til at danse

Fantastisk hvad der sker, når man sidder og glor ud af et togvindue i timevis. Min bog ligger urørt hen. Lysten til at udtrykke mig kommer.

Er på vej til lufthavnen. Fin aften, som blev afsluttet med, at jeg blev helt rørstrømsk af at skulle være væk fra mine to piger i en uge. Omvendt vågnede det os også lidt op, således at vi var mere bevidste, inden vi gik i seng. Mere sammen faktisk. Og som Vera sagde: ”Skal vi ikke lige have samling, inden du skal af sted?”.

Det havde vi så. Og holdt hinandens hænder mens jeg sagde en lille aftenbøn. Ja altså sådan til gud. Jo jo. For jeg bliver så øm og taknemmelig. Over det altsammen. Jeg bad for beskyttelse og velsignelse af det som skal ske for os alle de næste dage.

Selvfølgelig syntes de, det var øv, de ikke skulle med. Men accepterede det forbløffende hurtigt. Med en far der rejser meget og oplever den uge Finland, den næste uge Stockholm eller Dubai, er jeg egentlig glad for at vise dem, at det er helt ok at tage sit eget rum, drage omsorg for sig selv, gøre ting indimellem der får blodet til at bruse, og lykkehormonerne til at danse, selvom man savner. Som mor, som kvinde, som menneske. Også selvom at man ikke kan retfærdiggøre det med "at det er arbejde".

Jeg glæder mig max til alenetid. Og til at komme opladet hjem igen.

Nu sidder jeg i toget. Passerer Høje Taastrup. Og kigger (på tastaturet...) på sol og sne. I lufthavnen har jeg et par timer, inden jeg skal flyve til Barcelona. Hvordan mon vejret er?

Jeg elsker stemningen i en stor lufthavn. Folk som er på vej. Det emmer af international stemning, jeg elsker det.

Snart vil jeg stikke min næse dybt i en boghandel og nyde at gå rundt og se på alle de spændende titler, som jeg kunne tænke mig at læse.

fredag den 15. marts 2013

Fredag er alting godt

Den godeste fredag ever. Det har været en lang streng vinter for mig.

Men lige nu skinner solen. I aften skal jeg til koncert sammen med mine piger og nogle andre flere søde piger.

I går holdt vi foredrag. Det er den bedste måde for mig at arbejde på. Walter var med - jeg skulle ikke klare hele teknikken alene. Dejligt. Pigerne var med. Jeg føler mig heldig. Det var en dejlig eftermiddag.

Jeg elsker, når den vante hverdagsrytme bliver brudt. Jeg kan næsten ikke få mig til at sige det næste vilde, fede der skal ske. Det er længe siden noget har gjort mig så glad:

Jeg tager afsted i morgen. Til Spanien. Syd for Barcelona. Helt alene.

Jeg har booket en afbudsrejse helt til mig selv. Selvom ingen penge har vi nok af, og nyt tøj har vi haft.

Der vil jeg, sove, læse, hænge i et boblebad, gå ture, meditere, skrive, spise sund mad, spise chokolade, sidde på en cafe i solen. Nyde mit eget selskab og at jeg ikke skal tage hensyn til nogen som helst. Lade op.

Tænk at jeg virkelig gør det. Cannot believe it. Det burde være alle mødre (og selvfølgelig også fædre) forundt.

Walter er på ski med arbejde i Sverige. Børnene er på weekend hos søster. Alle er glade lige nu.

Jeg var så heldig af få et tilbud til halv pris. Du kan med fordel tilmelde dig sweetdeal.dk

I hører nærmere..........

mandag den 28. januar 2013

Dans, af hjertet, dans

Jeg har været ude at danse. Sammen med mine to piger. Groove by P - Pernille - en inspirerende danselærer, som gav den gas.

Jeg følte mig helt som hende her:


Men så nok mere sådan her ud:


Og det var da totalt fedt. God motion, frihed i kroppen og mange smil på læben og tak for ingen svære dansetrin og koreografier. Jeg meldte mig staks som hendes discipel.

onsdag den 23. januar 2013

Onsdagmorgenraseri

Der er VIRKELIG mange ting at være rasende over.

Her til morgen er jeg for eksempel rasende over:

- at det er onsdag og ikke lørdag

- at Walter kl 7 beder mig om at klippe hans hår (gider virkelig ikke, men kan jo for pokker ikke sende ham til Polen med nakkehår så langt, så man kan flette fletninger med det)

- at børnenes cykler er i stykker

- at jeg skal køre børnene i skole som følge af cykler, der er i stykker

- at det er vinter og ikke sommer

- at jeg har kronisk kolde tæer.

- at jeg skal rydde op

- at jeg skal i tøjet

- at der er reklamer i radioen

Og sid nu ikke der og bliv bedrevidende. At jorden er ved at dø, og at der er nogle der lige har mistet nogen, og der er folk i Afrika, der har aids. Ved da godt, det ikke er en skid synd for mig. Men det føles godt at klynke. Har det allerede bedre.

Således opløftet kan du nu, kære læser, have en dejlig onsdag.


onsdag den 16. januar 2013

Om at få en ny gammel ven

I dag er en stor dag. Så stor at bloggen skal genoplives efter vinterdvalen.

Idag er jeg blevet venner igen med en gammel ven. En ven som var god til at bage grøn marzarinkage. En ven som tissede i bukserne, når det blev for sjovt.

En ven som jeg kyssede fodbolddrengene med. Dem som besøgte den lille by Tårs, når der var Vendelbo cup, som var sommerferiens højdepunkt. En ven som kunne skræppe op og var rap i replikken, men blød som en teddybjørn bag ved den skarpe tunge.

En dag ringede hun på vores dør. Igennem de blyindfattede tonede ruder ved fordøren så jeg hende stå. Med et bredt smil. Hun havde siddet model for en frisør. Lokkerne var faldet for en frisure med bib bop i den ene side og langt pandehår i den anden. Jeg stirrede længe på hende, husker jeg. Hun havde mod.

Det turde jeg ikke. Tør vist stadig ikke sådan noget vildt noget.

Hun havde engang en kæreste. Hvis mor havde et kraftigt overbid. Hun elskede at efterligne hendes dialekt OG hendes overbid. Især da de havde set Hitchcocks "Fuglene".

Hun var sjov og modig.

Det er hun stadig.