mandag den 23. april 2012

Ligeved og næsten, korrekturlæsning og konfirmationspsykose

Det er en lang proces at udgive en bog. Jeg sidder og læser korrektur. 1. runde. Og når den er slut, kommer der en 2. runde. Tror tilsidst ikke jeg kan holde ud at læse mere i den.

Men det er skønt at se den nu, hvor den er sat op grafisk, og den bliver så fin, synes jeg. Forside, bagside og flapper er færdige. Jeg er glad for den.

Om to uger skal min ældste datter Vera konfirmeres. Det er stort. Forberedelserne har stået på længe og - klart har jeg været og er i konfirmationspsykose. Men vi glæder os rigtig meget. Forventningerne er så høje at jeg krydser fingre for at pigebarnet ikke bliver skuffet. Vil jo så gerne gøre hende glad. For jeg er jo så stolt. Af hende.

lørdag den 21. april 2012

Metaltræthed

I dag er jeg så træt, at jeg næsten snorker ned i tasterne. Og har endda sovet middagslur und alles. Har vist lige rigeligt gang i kedlerne, fantastisk som jeg altid får det timet, at alting skal falde sammen på en gang. Hmm.

Jeg føler mig som aldrig før i mit liv særligt beriget med skønne veninder og kvindebekendtskaber. Lige nu er det som om, der er en kreds af engle omkring mig.  Nogle veninder er nye, nogle er rigtig gamle, nogle ikke så tæt på som andre, nogle er alt for langt væk. Fælles for dem alle er, at jeg ELSKER deres selskab, de giver mig vitaminindsprøjtninger, grin og jeg ser dem for lidt. Tak gud for disse skønne skabninger, og for at vi kan dele op og nedture i vores liv.


Særligt vil jeg fremhæve denne skønne sag her - nu med bril. Hende har jeg kendt siden blå stue og hun er den skønneste milf. Jeg kender ingen som hende. Hun er helt sin egen. Hendes hjertelighed kender (næsten) ingen grænser, og hun løfter ALTID andre op.

Og se lige her hvem vores stalkerteam fik sat kloen i til Ordkraft. Maren Uthaug, (som jeg tror efterhånden har lidt svært ved, at synes hun kan leve op til den stjernestatus, vi giver hende. Men det er også lidt for sjov).

Photobucket

Tak til Lise, Lisbeth og Maren. Og for at jeg alligevel tog afsted til Ordkraft.

torsdag den 19. april 2012

Ordkraft

Ordkraft. Har drønet rundt og stalket de kendte kvinder som jeg beundrer. Hanne Vibeke Holst, Julia Lahme, Maise Njor og Anne Grethe Bjarup Riis og Maren Uthaug.

Ordkraft var større end sidste år. Det har udviklet sig i en god retning - mange forfattere er med.

Inden jeg tog afsted, tog jeg en lille stak med at de postkort, jeg har fået lavet til bogen. Lidt genert fik jeg afleveret et til P4s stand.

"øh jeg har skrevet en bog og den udkommer til maj", hviskede jeg til journalisten for at dem som stod ved siden af ikke skulle høre det. Ville egentlig hurtigt vende mig om og løbe hjem - men journalisten greb mig og sagde

"hvad er det for en bog, og kan du snakke om den lige om lidt?"


"øhhhh - ja. Tror da nok lige jeg kan"


Veninde Lise og jeg undertrykte vilde glædeshop.

Så skal altså i radioen - i morgen, P4 mellem 16 og 18:-)



søndag den 15. april 2012

Lykken er en poncho og et forbedret bogmanuskript

Og at nogen overhovedet gider at strikke en poncho til en (eller hedder det et poncho?). For det gør Trillemor til mig. Af hjertet tak - siger jeg allerede nu.

Det løftede mit humør til høje højder. Og det skyldes også, at jeg var glad i forvejen, for jeg har netop sendt de sidste rettelser til Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet. Hun er forfatter og har redigeret manuskriptet til "Det kan så let gå godt - i udlandet med familien", og jeg synes, den er blevet meget bedre. Skal nu bare læse de sidste rettelser og tjekke 1. og 2. korrekturgang. Den er en lang proces - sådan en udgivelse. Men spændende, jeg har lært meget.

Jeg vil aldrig nogensinde turde udgive en bog, uden at den har været gennem en redaktørs skarpe blik. Enten via et forlag eller en af de mange selvstændige konsulenter der tilbyder samme ydelse. Og så er jeg glad for, at jeg ikke vidste, hvor lang processen ville være, da jeg startede med at skrive.

Heidi har i øvrigt lige selv udgivet en bog, og den har fået så fine anmeldelser. Den hedder Frie hjerter - tre tibetanske kvinders kamp for frihed. Det skulle efter sigende være en medrivende historie. Må læse den. Se den gode beskrivelse og anmeldelse her.

Livet er skønt, og jeg har svært ved at bevare pessimismen. Solen skinner og snart skal jeg ud af nattøjet og gå en tur under den blåeste blå himmel. I dag nyder jeg glædesstrålerne, for som bog bloggeren Amrit så rigtigt siger: -Jeg har sgu da levet længe nok til at vide, det ikke bliver ved!

Således opmuntrede... kan I nu have en herlig søndag.

fredag den 13. april 2012

Ud med søvnunderskud - ind med en lur



Kan jeg indhente søvnunderskud i weekenden?

 "Hvordan du tager et skridt i den rigtige retning for at overkomme overstimulering, angst og udbrændthed"

 - lød overskriften på det nyhedsbrev fra Sara Stover, som jeg modtager jævnligt. Hun har skrevet en bog, der hedder The way of the happy woman, som jeg har skrevet om her.

Jeg er en sucker for personlig udvikling, og da jeg, og mange andre jeg kender, kan nikke genkendende til overskriften, måtte jeg vide mere.

I en artikel fortæller hun om, hvorledes hun engang var stresset, nedbrudt og nedtrykt. Hun beskriver, hvorledes vores kroppe under pressede tider i livet, kæmper for at opretholde tempoet, de hurtige skift i vores liv, stress og ikke mindst vores indre overbevisninger. Disse "struggles" kan vise sig som søvnløshed, depression, angst, fordøjelsesproblemer, eksem, hormonelle forstyrrelser, udbrændthed og mere. Men hvordan kan vi omgås disse ubekvemmlige ting mere hensigtsmæssigt - spørger hun.

Ja, vi skal række ud efter behandlere og venner, men der er også få ting, vi kan beslutte at gøre. I dag.

Her er en ting. Af uransagelige veje kom hun til det råd, at hun i 40 dage skulle prøve hver aften at sætte sin alarm til klokken 21 og stoppe alle aktiviteter. Forberede sig til at gå i seng og sørge for at ligge i sin seng mellem 22 og 23 og sove til mindst kl. 7. Hver dag. Ingen undskyldninger.

Hendes krop åndede lykkeligt op af bar lettelse.

Men hendes tanker kæmpede tilbage: "Ja ja, det er godt med dig. Har prøvet det før. Det kan du ikke få til at passe ind i dit liv. Det er dumt, du er dum, du skulle være stærkere, mindre sårbar og mere energisk". Hjernen er en god tjener men en forfærdelig læremester for os. Men kroppen styrer, siger hun.

Kroppen har altid ret. 

Det var en kæmpe indsats at lave vanen om. Spise tidligere, dyrke motion tidligere, ordne praktiske ting tidligere, se venner tidligere (MEN HUN HAVDE INGEN BØRN RÅBER DU NOK HER), tvinge sig selv væk fra tv og computer.

Men hun begyndte at føle sig som sig selv igen, bedre fordøjelse, mere tykhudet, mindre angst og overvældelse. Mere glæde, mere taknemmelighed og andre positive følelser.

Det er da et tip, der er til at føle på. Tror jeg vil til at prøve det. Kroppen bliver glad, når vi er omsorgsfulde overfor den. Men vi har så få rollemodeller.

Tippet er hermed videregivet. Hvis du vil læse artiklen, kan du finde den her.

Billedet er lånt her.

torsdag den 12. april 2012

Marens tesi er en pøllefanger

Jeg følger en blog af en der hedder Maren Uthaug . Nogle kender hende.

Fuld af glæde og genkendelse læste jeg hendes blogindlæg om det umulige i at få gode rutiner udi tebrygning.

Du kan læse det her.

For se lige hvad hun er ude i:
Photobucket

Her var mit svar til hende:

åh kender det så godt – jeg har i 20 år prøvet at få en nem og god måde at lave te på, men øv altså – overvejede så sent som i morges, at nu ville jeg til kun at drikke Yogi-te i poser, det er god te, og nemt.
Men jeg ved da at jeg snart igen liiige må ind i en teforretning og købe noget lækkert løste. (Min datter tvang mig til at købe noget Kronprinsesse Mary- te, det serverede deres søde dansklærer for dem når de skal læse selv. Og jeg må indrømme det smager godt)

Walter – min mand (kom først til at skrive “and” – det er han på en måde ikke) er ude i, at vi må købe sådan en dobbelt kaffemaskine, hvor teen langsomt kan løbe ned og trække. Men det er et monstrum og kender du det? Jeg bliver bare så træt af at tømme teblade ud i vasken.

Jeg synes du er et tålmodigt menneske at du kan arbejde med de der papirteposer, jeg er ved at få et raserianfald, når de ikke kan passe ind i de der plastiktingester. Og hvis jeg dropper plastiktingesten, ender det altid med at posen falder ned i kanden eller koppen. Æv altså.
Forstår til fulde din aversion mod støttestrømpefarvede tepose, føj for den klamme – engang vi kom hjem fra ferie, var den muggen.

Iøvrigt ligner din store si den som min jordemoderveninde Pernille har fortalt mig om, de bruger til at fange pøller op af de store fødekar på fødeafdelingen i pressefasen;-). Det var noget med noget eva trio si, siden har jeg smilet hver gang jeg ser en eva trio si.

Nå vil ind og lave kaffe.

søndag den 1. april 2012

Konfirmation

Jeg skal holde 300 konfirmationer. Sådan cirka. Skulle man tro, hvis man vurderer efter min to-do-liste.

Da jeg var i slutningen af tyverne arbejdede jeg et sted, hvor en af mine kolleger tog ferie i en uge, fordi hun skulle holde konfirmation. Det grinede jeg meget af. Hvor svært kan det lige være at holde en fest, morede jeg mig over?

Sådan kan man så gruelig komme til at bide sig selv i røven. For hvad skal jeg lave i påskeferien?

Jeg skal "lave konfirmation". Det lyder som noget man godt kan gå til på aftenskolen - og det er også ligefør.

Det der er vigtigt siger min mand - er at hjertedimensionen er med. Vi skal holde en fest for en, vi elsker meget.
 
Det er sådan det er.