onsdag den 16. januar 2013

Om at få en ny gammel ven

I dag er en stor dag. Så stor at bloggen skal genoplives efter vinterdvalen.

Idag er jeg blevet venner igen med en gammel ven. En ven som var god til at bage grøn marzarinkage. En ven som tissede i bukserne, når det blev for sjovt.

En ven som jeg kyssede fodbolddrengene med. Dem som besøgte den lille by Tårs, når der var Vendelbo cup, som var sommerferiens højdepunkt. En ven som kunne skræppe op og var rap i replikken, men blød som en teddybjørn bag ved den skarpe tunge.

En dag ringede hun på vores dør. Igennem de blyindfattede tonede ruder ved fordøren så jeg hende stå. Med et bredt smil. Hun havde siddet model for en frisør. Lokkerne var faldet for en frisure med bib bop i den ene side og langt pandehår i den anden. Jeg stirrede længe på hende, husker jeg. Hun havde mod.

Det turde jeg ikke. Tør vist stadig ikke sådan noget vildt noget.

Hun havde engang en kæreste. Hvis mor havde et kraftigt overbid. Hun elskede at efterligne hendes dialekt OG hendes overbid. Især da de havde set Hitchcocks "Fuglene".

Hun var sjov og modig.

Det er hun stadig.

2 kommentarer:

  1. Make-up'en var lige lagt, alt var i vatter og så ville jeg lige tjekke mail på telefonen inden jeg skulle ud af døren...og så fik jeg dit blogindlæg lige i fjæset. OG så stoppede jeg helt op. Sank en klump, smilte gennem tårerne og overvejede, hvor jeg mon har lagt det billede af hende, hvor hun lige har fået lavet den der skæppe skønne 80'er frisure:-) Så berørt af dine ord søde Veninde. Tak for turen down memory Lane. OG tak fordi du er vendt tilbage med din pen! Knus L

    SvarSlet
  2. Ha ha.. Husker det, som var i går! IB IB, nu kommer fuglene igen... Den har været årsag til mange mange gode grin ;oD Knus fra Sasa

    SvarSlet

Jeg ææælsker dine hilsner