søndag den 18. august 2013

Man må godt købe sine børn! Bare lidt.

Min ældste datter på 14 er nu på den alder, hvor der skal hård afpresning til for at slå et kys eller et kram af hende. Og jeg benytter mig klart af enhver anledning.

Som her til morgen, hvor jeg kommer ind og siger "Go´morgen snuske" og allerhelst vil lægge mig ned ved siden af hendes varme lille krop og snuse til hendes hår.

"jeg lånte lige din computer" siger hun og sætter sit allersødeste smil op, med hovedet på skrå."

Jeg griber straks chancen.

"Du skal give mig et kys så".

Hun snerper munden sammen og himler med øjnene, mens jeg tvangsnærmer mig hendes ansigt.

Jeg tager mig sammen, lader være. Hun vil ikke (oh such shame), men kunne sagtens overtales til det, hun vil jo låne computeren.

Jeg overvejer, om jeg nu skal lære hende at sælge sin sjæl for ydre stimulanser (Må jeg få et kram? Nå ikke. Vil du have nogen penge? Jeg kan lære dig at ryge. Vil du have en breezer?).

Hvad mener du, kloge læser, med: "bla bla...naturlig løsrivelsesproces...bla bla...egen personlighed...bla bla...teenagere skal coaches..." Det er jo SVÆRT. Engang var jeg solen i hendes liv. Hvor hun kom løbede mig i møde, og klamrede sig til mig som en abeunge. Jeg er nu reduceret til en levende tegnebog og oprydningschef i hendes verden. Føles det.

I stedet sætter jeg ind med: "Det er utrolig vigtigt.....bla bla...ikke kun se amerikanske serier....bla bla....stereotypiske kvindefigurer, der fremstilles som kun smukke kroppe, ventende på redningsmanden...bla bla....også læse danske bøger.....bla bla.... bare læse lidt....bla bla... "

Vera siger træt: "Mor, går du ikke snart ud? Din ånde lugter af morgen, og jeg vil gerne se 1. afsnit af "Glee" færdig".

Hmm. "Glee" har sikkert 5.000 afsnit og 800 sæsoner.

Nå, jeg må videre i teksten (tøhø), hvor kom vi til i serien "The Sopranos"?

2 kommentarer:

  1. Hej Louise. Jeg faldt over din blog, fordi jeg var interesseret i dit rejseeventyr. Og pludselig fandt jeg mig selv i en langtrukken overspringshandling, fordi jeg simpelthen ikke kunne løsrive mig fra din tankestrøm om børn, der vokser for hurtigt op (og væk?), hverdagen og tankerne om dit og dat. Din ærlighed i indlæggene er slående, oprigtig og gør mig af een eller anden grund glad lige denne her tilfældige formiddag midt i alt det arbejde, jeg burde lave, mens jeg venter på at hente de børn, som jeg savner, mens jeg samtidig prøver at huske alle de ting, som jeg tror, jeg har glemt.
    Mine piger er 6 og 3 og jeg er stadig solen i deres liv :) Men den store har ikke længere tid eller ro til at blive i mine kram ret længe ad gangen. Jeg holder fast om dem i mine kram, som om jeg et eller andet sted forestiller mig, at jeg kan holde dem fast i alt det, de er nu, lige nu :) Og suger til mig af al varmen, duften fra håret og de bløde kinder. Tak for inspirationen på sådan en helt almindelig travl og træt formiddag. Jeg tror jeg kigger med hos dig herinde, hvis det er okay med dig... - Sidsel.

    SvarSlet
  2. Kære Sidsel. Tusind tak for din kommentar - den gjorde mig rigtig glad:-). Det er en glæde for mig at du har lyst til at læse med. Ja det er med at kysse de børn mens de stadig gider:-). Dejligt for dem - at de har sådan en kærlig mor. kh Louise

    SvarSlet

Jeg ææælsker dine hilsner