mandag den 22. oktober 2012

Her fra min siddeplads.........

Den seneste tid har været hård men også livsbekræftende. Min mor fik konstateret kræft i sin livmoder og fik ret hurtigt derefter fjernet hele sit underliv. Prøverne viste heldigvis, at det hele var væk, og vi priser os lykkelige for, at hun har vundet livet og undgår en opslidende kemobehandling.

Ret hurtigt derefter fik min mors mand Jørgen symptomer på en hjerneblødning, og han kom afsted på sygehuset med udrykning. Jeg stod i sommerhuset og vinkede til ambulancen sammen med hans søn og små børnebørn, med en rystet men samlet fornemmelse af, at fra nu af er alt meget anderledes.  Han var også heldig, det var en mindre hjerneblødning, og han klarer sig. Vi er alle lettede over, at de begge nu er under kontrol i sundhedssystemet. Mon ikke deres livskvalitet er væsentligt forbedret. Jeg tror, de vil være mere nærværende i deres liv, sætte pris på hinanden og hverdagen.

Det slår mig, hvor taknemmelig jeg er for at bo i et land med så velfungerende et sundhedssystem. Selv om jeg ofte har udlængsel og drømmer om at se hele verden, så er det ligesom anderledes, når ens familie bliver syg. Og midt i alle de dårlige historier som medierne ynder at tage op gang på gang, så er det bare så vigtigt også at fortælle de gode. Og dem har vi lige været udsat for. Jeg har ikke andet end godt at sige om den behandling, vi har fået. Operationen var vellykket. Der blev handlet SÅ hurtigt og kommunikationen var hele vejen igennem god, omsorgsfuld men også kontant.

Vores ophold i Vietnam har givet mig andre øjne at se Danmark på. Det er virkelig beklageligt, når man kommer i det danske sundhedssystem, og man får dårlig behandling eller der bliver begået fejl, som ingen vil tage på sig. Men nogle gange kan jeg også se de små detaljer, som vi jamrer over.

Da vi lige var kommet hjem fra Vietnam, hvor nogle mennesker sidder og venter i to dage for at se en læge, ofte med trætte børn på skødet, undrede det mig, da jeg læste en artikel i Nordjyske om en kræftpatient som var vred over, at hun selv skulle betale for transporten til det sygehus, hvor hun skulle have kemobehandling.

Ja, hvis man altid har de briller på, hvor blikket søger hen på det man ikke får, i stedet på det man rent faktisk får - er det så ikke let hele tiden at blive skuffet og ulykkelig? Ikke fordi jeg skal sidde her på min hellige røv, og sige at det heldigvis ikke er sådan for mit vedkommende. Jeg kender fuldt ud til den følelse, og tror den er meget menneskelig.

Sundhedssystemet er godt, når vi er syge, men et liv i sundhed og følelsesmæssig udvikling, er det ikke oftest vores eget ansvar?

Nå men var med portrætprogrammet:" Livet er så mange ting på TV2 Nord. Se det her.

 http://www.tv2nord.dk/arkiv/2012/10/15?video_id=37214&autoplay=1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg ææælsker dine hilsner