lørdag den 4. februar 2012

Pinterest

Oh oh oh jeg har fået mig forvildet ind på den fede fede Pinterest - som er en slags elektronisk opslagstavle med smukke billeder inden for alle mulige områder. Man kan følge andres opslagstavler og lade sig inspirere til de smukkeste ting, man snildt kan lave selv, skønne steder i verden man gerne vil besøge og jeee looots of other good stuff.

Se for eksempel Sophie Sparvath Rams skønne opslagstavler her

Har de seneste år genopdaget, hvor skønt det føles i kroppen at lave et eller andet kreativt. Det er vigtigt at skabe plads i mit liv til at gøre det. Det gør mig bare gladere. På Pinterest er der, al den inspiration man har brug for til det her liv...............

 




Har længe drømt om at dekorere min egen campingvogn....

Jeg har undervurderet det at være kreativt top meget. Det er så vigtigt, i alt hvad vi har med at gøre, tror jeg: arbejde, familieliv og det er fantastisk at være kreativ sammen med sine børn og venner. Jeg kan takke min trang til at være kreativ for mange ting her i livet.

Nå nu går den ikke længere - skal i gang med at rydde et MEGA rodet hus op.

God - forhåbentlig  kreativ - weekend.

fredag den 3. februar 2012

Kræver livet ikke ind imellem smøger og rødvin? - Om skabsrygning af mentholcigaretter

To 40-årige kvinder sidder på Café Ulla Terkelsen, London i Aalborg:

- vi skal ikke ryge vel?

- nej det skal vi ikk - siger jeg.

Senere på vej hjem i bilen.

- Ej skal vi ikke købe smøger inde på tanken?

- Hvis du bliver fuldstændig ramt af selvhad bagefter, så skal vi ikke, siger jeg.

- Nej det gør jeg ikke, for jeg kan jo godt lade være.

- ok - så gør vi det. Men jeg SKAL have rødvin til.

- åh hvor er det dejligt, siger veninde. Du er til yoga og meditation, men du gider godt ryge smøger og drikke øl med mig.

To drenge kommer gående ind mod tanken.

- Nej pas lige på, jeg skal lige se, om det er nogen jeg kender..... siger veninde med et forjaget udtryk i ansigtet (måske sladrer de til hendes søn).

Senere på venindes altan i 5 graders frost, iført snestøvler og dynejakke står vi. Veninde ryger for på mentholcigaretterne, jeg ryger med.

Lyset må ikke tændes, for tænk hvis nogen ser os. Så vi står i mørke og kigger på stjerner.

Senere da jeg kommer hjem, går jeg ud og vasker hænder, børster tænder og drikker vand, inden jeg kysser godnat.

- mor, hvorfor lugter du af røg?

- Jeg har været sammen med nogen, der røg - prøver jeg først aldeles utroværdig.

..... Vera ser på mig.

Ok - jeg røg en cigaret sammen med veninde.



Jeg kan ikke lide, når du ryger, siger hun.

Nej, jeg gør det ikke igen. Jeg ser lidt ned.

Ahhhh lort også. Jeg ved, jeg ikke kommer til at holde mit løfte til hende. Måske skulle jeg bare hoppe ind i skabet igen og sluge nøglen.