Bookporn

Kan du lide at læse? Jeg elsker det. Engang læste jeg om en kvinde, der lærte sine børn værdien af at pjække, sidde i sengen en hel dag, drikke kaffe, ryge cigaretter og læse gode bøger. Det blev jeg inspireret af. For de unger får så mange løftede pegefingre i forvejen, og mine døtre er både fornuftige og autoritetstro, derfor vil jeg gerne lære dem lidt anarki!

I dag så jeg disse billeder på en blog, og blev så glad selvom jeg egentlig har været lidt trist. De får mig til at tænke på London og store, stemningsfyldte, gammeldags boghandlere.

I lang tid har jeg lovet Vera, en tur til London. Vi sparer ihærdigt, leder efter billige flybilletter og tjekker ud hvordan vi aller aller billigst, kan overnatte derovre via airbnb.com, som vi har gode erfaringer med (online booking af overnatning). Det er privat, det er med morgenmad, det er billigt. I like!

Vi har en kasse, vi sparer op i, og det er meget motiverende! Jeg har nærmest lyst til at samle flasker. (Så hvis I har nogen, kom med dem, og I får en kasse blommer til gengæld.)

Jeg stor fan af den amerikanske forfatter Elizabeth Gilbert. Hun er forfatter til en række romaner og bestselleren "Spis, bed, elsk". Hun udkommer her i september med en ny roman, som hun har arbejdet på i 6 år. Jamen se lige her hvor fin den er.

Idag fik jeg den brilliante ide, at jeg vil kombinere Londonturen med et af hendes foredrag på hendes booktour! Kunne det ikke være skønt at besøge et ældgammelt forlag i London, tage datter Vera med, få en hardcopy af den nye bog, og møde hendes live. Det må være 5 fluer med et slag.

At læse en bog af gangen har jeg ikke tålmodighed til, så for tiden er det en luns her og en luns der - faktisk er jeg i gang med alle disse på engang!

Åh at svælge i skønne billeder. Hvis du ikke gider lave noget den næste have time, så se flere skønne boghylder på bookshelfporn her

Man må godt købe sine børn! Bare lidt.

Min ældste datter på 14 er nu på den alder, hvor der skal hård afpresning til for at slå et kys eller et kram af hende. Og jeg benytter mig klart af enhver anledning.

Som her til morgen, hvor jeg kommer ind og siger "Go´morgen snuske" og allerhelst vil lægge mig ned ved siden af hendes varme lille krop og snuse til hendes hår.

"jeg lånte lige din computer" siger hun og sætter sit allersødeste smil op, med hovedet på skrå."

Jeg griber straks chancen.

"Du skal give mig et kys så".

Hun snerper munden sammen og himler med øjnene, mens jeg tvangsnærmer mig hendes ansigt.

Jeg tager mig sammen, lader være. Hun vil ikke (oh such shame), men kunne sagtens overtales til det, hun vil jo låne computeren.

Jeg overvejer, om jeg nu skal lære hende at sælge sin sjæl for ydre stimulanser (Må jeg få et kram? Nå ikke. Vil du have nogen penge? Jeg kan lære dig at ryge. Vil du have en breezer?).

Hvad mener du, kloge læser, med: "bla bla...naturlig løsrivelsesproces...bla bla...egen personlighed...bla bla...teenagere skal coaches..." Det er jo SVÆRT. Engang var jeg solen i hendes liv. Hvor hun kom løbede mig i møde, og klamrede sig til mig som en abeunge. Jeg er nu reduceret til en levende tegnebog og oprydningschef i hendes verden. Føles det.

I stedet sætter jeg ind med: "Det er utrolig vigtigt.....bla bla...ikke kun se amerikanske serier....bla bla....stereotypiske kvindefigurer, der fremstilles som kun smukke kroppe, ventende på redningsmanden...bla bla....også læse danske bøger.....bla bla.... bare læse lidt....bla bla... "

Vera siger træt: "Mor, går du ikke snart ud? Din ånde lugter af morgen, og jeg vil gerne se 1. afsnit af "Glee" færdig".

Hmm. "Glee" har sikkert 5.000 afsnit og 800 sæsoner.

Nå, jeg må videre i teksten (tøhø), hvor kom vi til i serien "The Sopranos"?

Nåmmen jeg tager bare en slurk kaffe til.

Jamen, prøv lige at høre her, jeg forstår det virkelig ikke. Jeg vendte ryggen til, og pludselig skulle Vera i 9.a og Kristine i 7.a. Jeg skulle jo bare klø mig bagi, hvad skete der?

Vera gik heftigt i gang i går aftes med at flytte værelse. Sammen med en veninde stønnede, svedte, skruede og ordnede de. Så dejlig med den kreative energi i huset, der bliver hvirvlet op i den rutine, som vi alle kan falde lidt i søvn til. Elsker det. Hun har nu fået gæsteværelset med tilhørende bad og dusch, ja egen indgang ikkedestomindre, hvis hun vil. I dag fortalte Walter, at han hørte hende sige, at det næsten er, som at få sin egen lejlighed. Hov stop. Det havde vi ikke aftalt. Hun er ikke ved i tankerne at flytte hjemmefra vel!

Man kan da ikke have en datter, der går i 9., når man nu selv er 21, kan man? Eller er det bare sådan, jeg føler mig? Jamen jeg går jo stadig og venter på at blive voksen og moden og på at kunne finde ud af sådan nogen voksenting. Så som ikke hele tiden at få sin mobil og pung væk. Suk.

Er der nogen, der har set min pung? Magter ikke konsekvenserne af, at den er væk. Der er kørekort, rejsekort (alene det at skaffe rejsekort igen, kan jo tage livslysten fra de fleste), kreditkort og tilgodebevis. AARRGGHH. Hvor kan jeg klage?

Selvvalgt solitude

Efter 4 dages selvvalgt solitude er jeg ved at trænge til selskab igen. Er begyndt at snakke højlydt med hunden, som er glad for at se mig hver gang jeg kommer ind af døren, også selvom jeg bare har været oppe i annekset.
Måske tænker den: "Hvordan kan alle de andre, der plejer at give mig mad bare sådan skride? Jeg må hellere holde mig til hende den gulhårede".

Ligesom jeg altid gør, har jeg også denne gang sat mig høje mål som jeg aldrig formår at indfri. Målene var: Op klokken 6.3o hver dag. Svømme i havet. Meditation. Tidligt igang med arbejdet. Nyde, nyde nyde hvert sekund. Spise sund mad. Sådan har det ikke været. Ikke helt. Men det gør ikke noget. Det har været godt. Det ER godt. Den danske sommer har vist sig fra sin allermest gavmilde side.

Lige nu sidder jeg udenfor og føler mig meget taknemmlig og ydmyg. Her sidder jeg og gør det, jeg rigtig gerne vil. Og i morgen kommer de andre hjem fra besøg hos familie og venner i Holland og har gjort en masse ting som de gerne vil, som ikke lige er min spidskompetence: shoppe i timevis (altså børnene) - være i forlystelsespark - høre megahøjt musik i bilen hele vejen til og fra Holland. Vi har vist fået planlagt en ferie så vi alle har fået noget af det, vi gerne vil.

Her kommer et stemningsbillede:

Skrivehi

Solen skinner og to dage i træk har jeg været nede og bade i havet. Så må man da godt kalde det for en vane, må man ikke?

De små sild springer og i går så jeg et marsvin. Jeg troede først det var en haj.

Jeg er gået i skrivehi. Skriver på min næste bog sammen med Pernille Ørnberg. Det er en interviewbog. Vi vil belyse emnet kvinders kærlighed og lyst. Det gør vi ved at interviewe en række spændende mennesker, der ved en hel masse om det.

Det er sådan en fed proces. Jeg er helt færdig, synes det er så spændende, og elsker at tage ud på interviewekspedition i hele landet sammen med Pernille. Lige nu sidder jeg og udskriver de spændende interview og får lyst til at gnave min egen arm af i arrigskab over at høre mig selv og min egen stemme. Det er ren tortur. Men fedt at høre de andres pointer igen.

Om skygger

Jeg elsker krop og psyke. Derfor er jeg simpelthen så vild med den psykoterapeutiske uddannelse, jeg er ved at tage.

Intet ved den er, sådan som jeg kender det fra andre uddannelser. Alt vi foretager os på denne uddannelse, er jeg vild med. Jeg elsker at komme på modulerne, det er mit get-away, hvor min krop og sjæl får vitaminer og vitalisering.

De bøger vi skal læse, elsker jeg. Tag nu bare denne her:




Jamen, jeg elsker den på forhånd. (Jamen ja - den er dobbelt på det billede jeg har taget her).

Hør bare her fra forordet:

"Hvis vi ikke imødegår skyggens kraft og integrerer dens visdom har den potentiale til forsat at skabe ravage i vores liv og i vores verden.

Hvis vi undlader at stå ved vores sårbarheder og erkende vores mindre heldige adfærdsmønstre, vil vi uvægerligt modarbejde os selv, når vi er lige på nippet til at få succes enten personligt eller arbejdsmæsssigt. Og så vinder skyggen.

Hvis vi er overdrevent vrede når vi taler til vores børn, vinder skyggen.

Hvis vi bedrager dem vi holder af, vinder skyggen.

Hvis vi nægter at acceptere vores sande natur, vinder skyggen.

Indtil vi har accepteret alle aspekter af os selv, vil skyggeeffekten have magt til at undergrave vores lykkefølelse.

Hvis skyggen forbliver uerkendt, vil den hindre os i at blive hele mennesker, afholde os fra at fuldføre vores velforberedte planer og kun tillade os at leve som halve mennesker."

I have some work to do.......

Hasta la Vista

Turen lakken mod enden. I morgen skal jeg med en bus klokken 6.40 og jeg har bestilt pick-nick morgenmad.

Jeg gik en fin tur her til aften, og kom til en lille strand hvor jeg fandt denne sten:



Masser af aloe vera planter og en hjertesten, det må være et tegn på held.



Det har været som at blive dyppet i olier, lykkeserum, honning og balsam denne uge.

Er egentlig ok tilfreds:

Har:
- ikke drukket alkohol 5 ud af ugens 7 dage
- holdt mig til fisk og ikke spist svine og oksekød (en dag måtte jeg dog springe på lammelår)
- kun røget 2 cigaretter (jamen børn - I må jo ikke læse det her)
- haft en særlig rastløshed over mig
- været glad for min gamle Sony Ericsson telefon. Den har klaret det fint.
- spist så mange grøntsager og spanske appelsiner, at jeg tænker det må være nok for i år.

Har ikke:
- fået prøvet den klasse i fitnesscenteret med brasiliansk dans kombineret med kampsport, som jeg havde sat mig for.
- holdt mit kaffeforbehold en eneste dag (jeg giver op - love it too much)
- spist slik (gælder chokolade?)

Igår aftes savnede jeg Walter og pigerne så meget, at jeg kom til at tude. Blev vist lidt melankolsk.

Men det var det hele værd.



Hasta la vista!

Oasen......

Har fundet et lille dejligt sted, her på hotelområdet.

Kan ikke lade være med at udtænke ideer om yogaferier her. Stranden er tæt på til morgenmeditation.




I morgen skal jeg hjem. Det er helt ok. Men først vil jeg gå en tur ved vandet og klipperne.