torsdag den 21. marts 2013

Hasta la Vista

Turen lakken mod enden. I morgen skal jeg med en bus klokken 6.40 og jeg har bestilt pick-nick morgenmad.

Jeg gik en fin tur her til aften, og kom til en lille strand hvor jeg fandt denne sten:



Masser af aloe vera planter og en hjertesten, det må være et tegn på held.



Det har været som at blive dyppet i olier, lykkeserum, honning og balsam denne uge.

Er egentlig ok tilfreds:

Har:
- ikke drukket alkohol 5 ud af ugens 7 dage
- holdt mig til fisk og ikke spist svine og oksekød (en dag måtte jeg dog springe på lammelår)
- kun røget 2 cigaretter (jamen børn - I må jo ikke læse det her)
- haft en særlig rastløshed over mig
- været glad for min gamle Sony Ericsson telefon. Den har klaret det fint.
- spist så mange grøntsager og spanske appelsiner, at jeg tænker det må være nok for i år.

Har ikke:
- fået prøvet den klasse i fitnesscenteret med brasiliansk dans kombineret med kampsport, som jeg havde sat mig for.
- holdt mit kaffeforbehold en eneste dag (jeg giver op - love it too much)
- spist slik (gælder chokolade?)

Igår aftes savnede jeg Walter og pigerne så meget, at jeg kom til at tude. Blev vist lidt melankolsk.

Men det var det hele værd.



Hasta la vista!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg ææælsker dine hilsner