fredag den 11. maj 2012

konfi-efterveer og bog på trykkeri

Der har været stille i et stykke tid på bloggen, men ikke her hos mig. Bogen er sendt til trykkeri og vi har holdt konfirmation. For første gang. Og det gik rigtig godt, og vi nød dagen i fulde drag og var taknemmelige for at have en masse søde mennesker at fejre Vera med. Vera lappede alle de skønne ord i sig, og det var så godt at se. Jeg tudede faktisk knap så meget som jeg havde forventet.



Det har fyldt meget og længe, og jeg tror, vi er mange forældre, der synes, det er gangske dejligt, også at komme over på den anden side af sådan en konfirmation.

Og nu er vi lidt flade.

Jeg skal færdiggøre min e-bog om mine tips til Vietnam. Det bliver en rigtig fin e-bog, som kan downloades gratis på hjemmesiden til "Det kan så let gå godt - i udlandet med familien".

Vi skal også have færdiggjort hjemmesiden. Jeg satser meget på Walters tekniske snilde (og at hans overskud er vendt tilbage) i weekenden. Jeg glæder mig til at afsløre forsiden på bogen. Mon I kan lide den? Jeg kan. Tak til alle jer søde bloglæsere, for gode kommentarer. De har virkelig hjulpet.

Det er sådan en dejlig følelse, at filerne nu er sendt afsted til trykkeriet, og at der i disse dage arbejdes på at prøvetrykke min bog. Jeg er SÅ spændt.

I går var der en dame fra Ajstrup meninghedsråd, der ringede og spurgte, om vi ville komme og holde et foredrag en sogneaften.

Om vi vil. 

1 kommentar:

  1. Hvad er det for et trykkeri, der trykker din bog? :)

    SvarSlet

Jeg ææælsker dine hilsner