Søndag. Gråvejr. Har besluttet mig for, at jeg måske vil løbe en tur. Ja ja - grin I bare - det er en stor beslutning. Resten af dagen vil jeg hænge i sofaen sammen med Walter, og måske børn hvis de gider, og se LOST i timevis. En amerikansk serie, som skulle være super duper. Vi har fået hele serien og vil bare kigge og kigge. Og når et afsnit er slut, vil jeg starte et nyt.
Fik denne fine læseanmeldelse på det kan så let gå godt:
Hej Louise.
Har slugt din dejlige bog. Det har været fantastisk at læse om Jeres
oplevelser på Eco Lodgen, både de gode og de knap så gode. Dine
beskrivelser af dagligdagen og de udfordringer det giver, når alt
personalet er knap så gode til engelsk og der kommer gæster i en lind
strøm er underholdende og giver et sjovt og spændende indblik af den
anden side af den Eco Lodge jeg oplevede. Jeg fik et kæmpe flashback da
du skrev om græskarsuppen. Den var bare så god, og har du opskriften må
du gerne loaden den op her på siden. Kender et par stykker der også
stadig husker den som den bedste græskarsuppe :-)
Dine beskrivelser
af området omkring lodgen, både naturen og de små landsbyer, de lokale
markeder samt vejforholdene til Sapa er så malende at jeg bare ved at
læse om det genså alle mine billeder fra området.
Da vi rejste fra
Vietnam var jeg sikker på at det ikke var sidste gang jeg besøgte
landet. Siden er det jo kommet mange andre fantastiske lande ind over,
men din bog har helt sikkert genoplivet ideen om at jeg skal til Vietnam
igen!
En sidste ting som jeg syntes du skal have med, er den måde
du og Walter var overfor gæsterne. Vi følte os så velkomne, og kunne
absolut ikke mærke, når der var kaos. Jeg tror vi har været der meget
tidligt i jeres ophold (august måned) men allerede der var i meget
professionelle og samtidigt venlige :-)
Tak for en rigtig dejlig læseoplevelse!
Glad, glad for den er jeg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ææælsker dine hilsner