Sol og skummetmælksfarvet hud

Det går fantastisk dårligt med at skære ned på kaffen. Lige nu er klokken kun 15.33 og jeg er på kop nummer 4. Suk. Det er gået stærkt tilbage for mig. Jamen det smager så godt. Der er varm fed mælk i.

Skal sige til mit forsvar at kopperne er små - halvt fyldte med mælk og to af dem er uden koffein. Som jeg bedst lider det.

Til gengæld går det godt med ikke at drikke vin. Jeg må sige, jeg er stolt af det. For alle her er på ferie og synes at nyde vin og cocktails en masse.

Når jeg har gjort kål på en afhængighed kommer der straks en ny gammel ven. Har nemlig sådan en ubærlig trang til at ryge. Og det skal siges at spaniolerne INGEN skrupler har med at ryge. Tror sgu de ryger alle sammen. Jeg vil også ryge.

Nå men når jeg ikke blogger, tjekker facebook, spiser og køber solbriller - laver jeg det her:




Alle ved, at min viden om elektronik er på cirka samme niveau som vores hunds. Og da jeg ville tage et billede at mine skummetmælks-melerede ben kom jeg til at filme. Men I får den anyways.

For solen er nemlig fremme idag, selvom her kun er 14 grader, er alting pludseligt utroligt smukt. Se bare:




Udsigten fra min lille altan:



Nå den var god den kaffe. Må ud i solen igen. Jeg snupper aviserne med.

Nu med badehætte.......

Synes I, jeg spammer jer med facebookstatusopdateringer og blogindlæg?

Jamen jeg er jo nødt til at snakke med nogen. Dette ophold er for pokker ved at udvikle sig til et stilhedsretræte. Og det er jo ikke så tosset. Har dog i går kommunikeret med et russisk par, da vi dyppede os i det iskolde kar efter at have siddet i den 42 graders varme pool: Vi sendte hinanden ansigstmimik der helt tydeligvis sagde: "Det er godt nok koldt det her". Man har jo slet slet ikke har brug for ord, når man kan løfte øjenbrynene og trutte med læberne som en glad hest samtidig.

Igår fik jeg hjertestop, da jeg så Anders Fogh Rasmussen. Jamen det troede jeg virkelig. Jeg spottede ham i Spa'et. Han havde sorte tangaspeedos på og en badehætte. No further comments. Det lignede sådan.

Badehætte har vi iøvrigt alle på her. Fandt jeg ud af efter at jeg selvfølgelig havde prøvet at vige udenom og komme ind uden. Indtil jeg så at ALLE havde badehætte på og det føltes som om at ALLE stirrede på mig. Rystet småløb jeg - som en anden Mr. Bean - til livredderen, mens jeg neurotisk pegede på mit hår. (igen - hvad skal vi med ord, når vi har kropssprog, jeg fik virkleig noget ud af det kommunikationsstudie på uni). Jeg frygtede at han ville sende mig ud til indgangen igen, for at købe en badehætte. Han reddede mig, jeg lånte en.

Nu er jeg igen en del af flokken. Anonym. Og det er det, jeg helst vil være her. Det passer mig storartet. Jeg gider hverken tage mascara eller deo på, have andet på end mit yogatøj, ja jeg gider nærmest heller ikke rede hår. Mine børn ville hade det. Børste tænder overkommer jeg dog. Der er så mange forskellige mennesker at det er lykkes mig ikke at genkende nogen. Det passer mig rigtig godt - for jeg har endnu ikke fået lyst til at småkonversere.

Nåmennøøh, hasta la vista. Skal ud at købe solbriller, solen er skarp idag:-)

1. dag i Spanien

Hold nu helt ferie. Det er, hvad jeg gør. Stedet er meget anderledes, end noget jeg før har prøvet. Det er kæmpe stort. Ja noget af en feriefabrik kunne man fristes til at sige. Hotellet er spredt ud over et stort område, som er gjort hyggeligt. Ikke desto mindre er der virkelig plads til mange mennesker.

Det er uden for sæsonen, det er helt tydeligt. Alligevel er der mange mennesker, der er på weekendophold her. Aftenbuffeten i går var KÆMPE. Maden var dejlig. Salen meget fyldt. Jeg havde ikke lyst til at sidde der længe, så jeg gik hurtigt for mig selv igen.

Jeg nyder det virkelig. Vejret er ikke varmt. Der er 15 grader og overskyet, i nat har det regnet, solen har tittet lidt frem her i eftermiddag.

Har tjekket fitnessområdet ud. Jeg har set, der er klasser med både dans, pilates og en blanding af boksning og dans. Mon ikke jeg skal prøve det?

Livet består virkelig af mange svære valg. Der er jo bog, der skal læses, ture der skal gåes, latte der skal drikkes, middagslur der skal tages, stranden der skal gennemvandres, billeder der skal tages, kropsbehandlinger der skal nydes. Where to start?

Jeg starter med en omgang meditation på terrassen. Tæppet er svøbt omkring mig. Jeg sidder her i dette kæmpe hotelkompleks på en hvid plastikstol, kigger på en kold pool, et blågråt hav, vinden i de endnu ikke vågne palmer, synet er smukt. Jeg føler mig glad og taknemmelig.

Og det er jeg glad for.

Magic words: "Uno café americano con leche, por favor" (staves det ikke sådan?)

Allerede i flyet begyndte jeg at smile. Indflyvningen til Barcelona er smuk, især når solen skinner, det føles som om jeg ikke har mærket den i 900 år. Strandene, de rå klipper, det blå vand der skvulper mod klippesiderne, strækker jeg hals for at øjne ud af flyets lille glughul. Små veje snoer sig som spaghetti i det bjergede land. Jo tættere vi kommer på landingen, jo mere kan jeg genkende byens konturer og jeg får øje på den store ufærdige kirke Segrada familiar.

Smilet har jeg svært ved at tørre af. Og hvorfor skulle jeg også det? Det er dejligt at være af sted, og få genoplivet glæden ved at rejse. Vinteren har været lang og hård, plejer vintre at være så kolde? Jeg synes, jeg har været både trist, bekymret og træt.

Efter halvanden times bustur sætter den kun spansktalende chauffør mig af ved strandkanten udenfor min destination, Hotel Esteval Park. Her skal jeg de næste dage, kaste min krop i stedets welnessafdeling, gå lange ture, læse, skrive hvis jeg får lyst, spise sund mad, se mine afhængigheder dybt i øjnene og spørge mig selv om jeg ikke kan lempe lidt på indtaget af slik, kaffe, chips og rødvin. Uden pisk dog. For alt hvad jeg hidtil har gjort som er motiveret af pisk, har vist sig at være dømt til at mislykkes. Det har kun ført til dårlig samvittighed.


(jamen det er altså først i morgen jeg skærer ned på kaffe)

Men inspiration giver mig motivation. Og den fik jeg af min søde veninde Lise denne uge, så jeg fik lyst til at gøre lidt af det samme, … en slags afgiftning. Jeg kommer nok heller ikke udenom at besøge stedet fitness, selvom det ikke er det, der trækker mest i mig. Men listen over de klasser jeg kan følge lyder tiltalende: Pilates, yoga, dans kombineret med boksning, jeg må se hvad det alt sammen er for noget.

Min motivation for at have en alkoholfri uge holder selvfølgelig kun indtil jeg opdager, at jeg har et lille værdibevis i mit ophold her, der byder på en cocktail. Jeg sagde jo, at jeg har en ryggrad som en varm kop kaffe. Jamen spansk cava ….kan (læs: må) ingen levende mennesker, da sige nej til?

Nå må løbe. Det wellnesscenter klarer sig jo ikke uden mig. Og mon ikke den værste søndags rush hour er ved at være overstået. Dette er en sand feriefabrik. I love it.

På vej - om at få lykkehormonerne til at danse

Fantastisk hvad der sker, når man sidder og glor ud af et togvindue i timevis. Min bog ligger urørt hen. Lysten til at udtrykke mig kommer.

Er på vej til lufthavnen. Fin aften, som blev afsluttet med, at jeg blev helt rørstrømsk af at skulle være væk fra mine to piger i en uge. Omvendt vågnede det os også lidt op, således at vi var mere bevidste, inden vi gik i seng. Mere sammen faktisk. Og som Vera sagde: ”Skal vi ikke lige have samling, inden du skal af sted?”.

Det havde vi så. Og holdt hinandens hænder mens jeg sagde en lille aftenbøn. Ja altså sådan til gud. Jo jo. For jeg bliver så øm og taknemmelig. Over det altsammen. Jeg bad for beskyttelse og velsignelse af det som skal ske for os alle de næste dage.

Selvfølgelig syntes de, det var øv, de ikke skulle med. Men accepterede det forbløffende hurtigt. Med en far der rejser meget og oplever den uge Finland, den næste uge Stockholm eller Dubai, er jeg egentlig glad for at vise dem, at det er helt ok at tage sit eget rum, drage omsorg for sig selv, gøre ting indimellem der får blodet til at bruse, og lykkehormonerne til at danse, selvom man savner. Som mor, som kvinde, som menneske. Også selvom at man ikke kan retfærdiggøre det med "at det er arbejde".

Jeg glæder mig max til alenetid. Og til at komme opladet hjem igen.

Nu sidder jeg i toget. Passerer Høje Taastrup. Og kigger (på tastaturet...) på sol og sne. I lufthavnen har jeg et par timer, inden jeg skal flyve til Barcelona. Hvordan mon vejret er?

Jeg elsker stemningen i en stor lufthavn. Folk som er på vej. Det emmer af international stemning, jeg elsker det.

Snart vil jeg stikke min næse dybt i en boghandel og nyde at gå rundt og se på alle de spændende titler, som jeg kunne tænke mig at læse.

Fredag er alting godt

Den godeste fredag ever. Det har været en lang streng vinter for mig.

Men lige nu skinner solen. I aften skal jeg til koncert sammen med mine piger og nogle andre flere søde piger.

I går holdt vi foredrag. Det er den bedste måde for mig at arbejde på. Walter var med - jeg skulle ikke klare hele teknikken alene. Dejligt. Pigerne var med. Jeg føler mig heldig. Det var en dejlig eftermiddag.

Jeg elsker, når den vante hverdagsrytme bliver brudt. Jeg kan næsten ikke få mig til at sige det næste vilde, fede der skal ske. Det er længe siden noget har gjort mig så glad:

Jeg tager afsted i morgen. Til Spanien. Syd for Barcelona. Helt alene.

Jeg har booket en afbudsrejse helt til mig selv. Selvom ingen penge har vi nok af, og nyt tøj har vi haft.

Der vil jeg, sove, læse, hænge i et boblebad, gå ture, meditere, skrive, spise sund mad, spise chokolade, sidde på en cafe i solen. Nyde mit eget selskab og at jeg ikke skal tage hensyn til nogen som helst. Lade op.

Tænk at jeg virkelig gør det. Cannot believe it. Det burde være alle mødre (og selvfølgelig også fædre) forundt.

Walter er på ski med arbejde i Sverige. Børnene er på weekend hos søster. Alle er glade lige nu.

Jeg var så heldig af få et tilbud til halv pris. Du kan med fordel tilmelde dig sweetdeal.dk

I hører nærmere..........

Dans, af hjertet, dans

Jeg har været ude at danse. Sammen med mine to piger. Groove by P - Pernille - en inspirerende danselærer, som gav den gas.

Jeg følte mig helt som hende her:

Men så nok mere sådan her ud:

Og det var da totalt fedt. God motion, frihed i kroppen og mange smil på læben og tak for ingen svære dansetrin og koreografier. Jeg meldte mig staks som hendes discipel.

Onsdagmorgenraseri

Der er VIRKELIG mange ting at være rasende over.

Her til morgen er jeg for eksempel rasende over:

- at det er onsdag og ikke lørdag

- at Walter kl 7 beder mig om at klippe hans hår (gider virkelig ikke, men kan jo for pokker ikke sende ham til Polen med nakkehår så langt, så man kan flette fletninger med det)

- at børnenes cykler er i stykker

- at jeg skal køre børnene i skole som følge af cykler, der er i stykker

- at det er vinter og ikke sommer

- at jeg har kronisk kolde tæer.

- at jeg skal rydde op

- at jeg skal i tøjet

- at der er reklamer i radioen

Og sid nu ikke der og bliv bedrevidende. At jorden er ved at dø, og at der er nogle der lige har mistet nogen, og der er folk i Afrika, der har aids. Ved da godt, det ikke er en skid synd for mig. Men det føles godt at klynke. Har det allerede bedre.

Således opløftet kan du nu, kære læser, have en dejlig onsdag.