Smilet har jeg svært ved at tørre af. Og hvorfor skulle jeg også det? Det er dejligt at være af sted, og få genoplivet glæden ved at rejse. Vinteren har været lang og hård, plejer vintre at være så kolde? Jeg synes, jeg har været både trist, bekymret og træt.
Efter halvanden times bustur sætter den kun spansktalende chauffør mig af ved strandkanten udenfor min destination, Hotel Esteval Park. Her skal jeg de næste dage, kaste min krop i stedets welnessafdeling, gå lange ture, læse, skrive hvis jeg får lyst, spise sund mad, se mine afhængigheder dybt i øjnene og spørge mig selv om jeg ikke kan lempe lidt på indtaget af slik, kaffe, chips og rødvin. Uden pisk dog. For alt hvad jeg hidtil har gjort som er motiveret af pisk, har vist sig at være dømt til at mislykkes. Det har kun ført til dårlig samvittighed.
(jamen det er altså først i morgen jeg skærer ned på kaffe)
Men inspiration giver mig motivation. Og den fik jeg af min søde veninde Lise denne uge, så jeg fik lyst til at gøre lidt af det samme, … en slags afgiftning. Jeg kommer nok heller ikke udenom at besøge stedet fitness, selvom det ikke er det, der trækker mest i mig. Men listen over de klasser jeg kan følge lyder tiltalende: Pilates, yoga, dans kombineret med boksning, jeg må se hvad det alt sammen er for noget.
Min motivation for at have en alkoholfri uge holder selvfølgelig kun indtil jeg opdager, at jeg har et lille værdibevis i mit ophold her, der byder på en cocktail. Jeg sagde jo, at jeg har en ryggrad som en varm kop kaffe. Jamen spansk cava ….kan (læs: må) ingen levende mennesker, da sige nej til?
Nå må løbe. Det wellnesscenter klarer sig jo ikke uden mig. Og mon ikke den værste søndags rush hour er ved at være overstået. Dette er en sand feriefabrik. I love it.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ææælsker dine hilsner