Jeg skal holde 300 konfirmationer. Sådan cirka. Skulle man tro, hvis man vurderer efter min to-do-liste.
Da jeg var i slutningen af tyverne arbejdede jeg et sted, hvor en af mine kolleger tog ferie i en uge, fordi hun skulle holde konfirmation. Det grinede jeg meget af. Hvor svært kan det lige være at holde en fest, morede jeg mig over?
Sådan kan man så gruelig komme til at bide sig selv i røven. For hvad skal jeg lave i påskeferien?
Jeg skal "lave konfirmation". Det lyder som noget man godt kan gå til på aftenskolen - og det er også ligefør.
Det der er vigtigt siger min mand - er at hjertedimensionen er med. Vi skal holde en fest for en, vi elsker meget.
Det er sådan det er.
Mglp - hvad er det så helt præcist, du gør? Jeg har det lidt sådan, at der må være noget, jeg har glemt. Har styr på mad, lokaler, tøj og sko. What else?
SvarSletvi skal jo holde det hjemme - så jeg går selvfølgelig i oprydningspsykose, laver fotobog, maler, tænker på hvad jeg skal sige i talen, planter stedmodersplanter, drejer rundt om mog selv.... nej det er nok mere et spørgsmål om hvor meget det lige fylder i hovedet. Og det fylder sgu en del:-)
SletDet forstår jeg godt - det er anderledes, når det er hjemme! Gave, tale og sang er også kommet på programmet her, efter jeg har holdt fødselsdag :-)
Slet