søndag den 15. april 2012

Lykken er en poncho og et forbedret bogmanuskript

Og at nogen overhovedet gider at strikke en poncho til en (eller hedder det et poncho?). For det gør Trillemor til mig. Af hjertet tak - siger jeg allerede nu.

Det løftede mit humør til høje højder. Og det skyldes også, at jeg var glad i forvejen, for jeg har netop sendt de sidste rettelser til Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet. Hun er forfatter og har redigeret manuskriptet til "Det kan så let gå godt - i udlandet med familien", og jeg synes, den er blevet meget bedre. Skal nu bare læse de sidste rettelser og tjekke 1. og 2. korrekturgang. Den er en lang proces - sådan en udgivelse. Men spændende, jeg har lært meget.

Jeg vil aldrig nogensinde turde udgive en bog, uden at den har været gennem en redaktørs skarpe blik. Enten via et forlag eller en af de mange selvstændige konsulenter der tilbyder samme ydelse. Og så er jeg glad for, at jeg ikke vidste, hvor lang processen ville være, da jeg startede med at skrive.

Heidi har i øvrigt lige selv udgivet en bog, og den har fået så fine anmeldelser. Den hedder Frie hjerter - tre tibetanske kvinders kamp for frihed. Det skulle efter sigende være en medrivende historie. Må læse den. Se den gode beskrivelse og anmeldelse her.

Livet er skønt, og jeg har svært ved at bevare pessimismen. Solen skinner og snart skal jeg ud af nattøjet og gå en tur under den blåeste blå himmel. I dag nyder jeg glædesstrålerne, for som bog bloggeren Amrit så rigtigt siger: -Jeg har sgu da levet længe nok til at vide, det ikke bliver ved!

Således opmuntrede... kan I nu have en herlig søndag.

4 kommentarer:

  1. Du må sige til, hvordan du vil ha' den. Der er mange forskellige muligheder. Du kan evt. kigger her:

    http://www.garnstudio.com/lang/dk/kategori_oversikt.php

    søg på poncho.

    Ellers må vi stikke hovederne sammen og finde hvad du ønsker:-)

    Og så vil jeg glæde mig til at få kroppen i balance:)

    SvarSlet
    Svar
    1. du er simpelthen en skattebasse sådan lige at kunne hoste sådan et godt link op - jeg har udset mig den her http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=123&d_id=28&lang=dk


      og den herhttp://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=134&d_id=16&lang=dk

      elelr måske denne sag:-)

      http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=89&d_id=25&lang=dk

      Er det for vilde nogle projekter?

      Jeg synes det er SÅ fedt du vil strikke et til mig, jeg har ønsket mig et i lang tid. Hvor meget tror du det kommer til at stå i i garn? Skal jeg købe det - og i så fald - kan du anbefale hvor?
      kh Louise

      Slet
  2. Intet er for vildt - næsten.:-)

    På den model du har vist på fb. står der en pris på ca. 500,- for garn, de andre har jeg ikke set endnu. Jeg skal lige finde ud af hvor garnet kan fås. Så vender jeg lige tilbage:)

    SvarSlet

Jeg ææælsker dine hilsner