torsdag den 2. februar 2012

Når glæden overhaler indenom....... om at blogge

 "første gang der var en, der helt af sig selv havde fundet min blog og skrevet en kommentar, havde jeg lyst til at holde en fest...." sagde en mor til mig pÃ¥ et forældremøde.

Sådan har jeg det også.

Da jeg gik på universitetet, skulle vi skrive meget. Laaaange rapporter hvis emne måske var spændende nok, men hvor glæden nogengange blev kvalt i vejlederkritik, endeløse gruppediskussioner og minutiøse tekstgennemgange som oftest var keeeedelige.

Derfor har jeg egentlig aldrig haft fornemmelsen af, at jeg godt kunne lide at skrive.

Indtil jeg begyndte at blogge.

Jeg startede med at skrive indlæg om ting, jeg havde på hjertet. Jeg var ikke så interesseret i, om der var nogen, der læste med. Var faktisk lidt genert over det. Men i mit stille sind, så var der jo nok et lille håb alligevel.

Herinde hos jer, skriver jeg lystigt. Jeg er ikke hæmmet af, om det er godt nok ( i hvert fald i langt mindre grad end før), eller præstationspres fordi en karakter lurer om hjørnet.

 

Billedet har jeg lånt her

Der er simpelthen undervejs sneget sig en glæde ind i at skrive, og jeg kan ikke beskrive, hvor energigivende og skønt det føles.

Jeg tror, at ALLE mine skriveopgaver til dato har været fordi jeg SKULLE. Fordi der var en prøve, en forventning, et job der skulle gøres. Eller noget jeg forventede af mig selv. Ikke altid særlig lystfyldt.

Ved at blogge har jeg fundet ud af, at jeg nyder det. At jeg får ting ud, jeg har på hjerte. At jeg kan videreformidle ting, jeg selv har været glad for, som andre måske også kan få glæde af.

Tænk at man indimellem rent FAKTISK har inspireret nogen. Det er sgu da det største. Ever.

Jeg udlever sider af mig selv, jeg ikke vidste jeg havde. Jeg får konstant ideer, får lyst til at fortælle jer om:

- det interview jeg lige har hørt i radioen,
- de fede boligbilleder jeg har set på den elektroniske opslagstavle Pinterest
- den sjove ven jeg har ( bare vent bare vent)
- den gode yogaworkshop jeg lige har været på,
- den skønne mand og børn som jeg elsker,
- den åndsvage/gode bog jeg er ved at læse
- de skønne mennesker, jeg kender
- den gode musik jeg ind imellem hører
- den sjove hjemmeside jeg lige har set.
- den fede film Vera lige har lavet i skolen
- de skønne rejsemål jeg drømmer om, og hvor du også MÅ hen

Og sÃ¥ videre og sÃ¥ videre. 

Det stopper ALDRIG. Jeg har slet ikke "tid" til at se tv.

Jeg hygger mig med det. Ellers ville jeg vel ikke bruge tid på det vel - sådan helt frivilligt.

Nu ser jeg i hvor høj grad I, kære læsere, betyder noget for mig. Uden jer er jeg intet (i blogland). Tak fordi du har læst med.

Jeg kan ikke anbefale det nok.

Blog, blog, blog.

5 kommentarer:

  1. Jeg kan så godt følge dig. Jeg skriver også, fordi jeg ikke kan lade være, men alligevel er der nu noget helt fantastisk ved, at en eller anden gider bruge tid på at kommentere det, man skriver...
    mvh. Per

    SvarSlet
  2. Argh ja, der fik du mig lige tilbage til AUC 93-98 stykker. Utroligt som sådan et projekt kan dræbe skrivelysten selv for kommunikationsfolk :-) men godt, den kan genfindes. Vi ses her på onsdag aften ikke?

    SvarSlet
  3. Kære Mai ja -selvom det var sejt havde vi det sgu også sjovt. savner ind i mellem knallert Lene. ja Jeg Er klar til ONSDAG og glæder mig vildt meget:-) vi ses .

    SvarSlet
  4. Hvor skriver du altså bare godt Louise,og endelig har jeg kunnet få lov til at blive fast læser på din blog, jeg måtte ikke den allerførste gang jeg var herinde for omkring et år siden. Men nu er det gået igennem, så nu vil jeg fryde mig ved at kunne læse dine ord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristine Tak fordi du læser med. Er du fast læser nu, for det kan jeg ikke se?

      Slet

Jeg ææælsker dine hilsner