Sådan har min yogamåtte ligget i stuen, siden den dag hunden gned sin genetiske autograf på den.
Må for sulan snart igang med en klud med sæbe - men gider ikke!
Sådan ser Grethes udtryk ud, når han ikke får lov til at bide i Kristines futter. De sidder på mig, og han tror, det er hans bamser.
Bare ikke Kristine læser dette blogindlæg, for hun banker hånden igennem sin dør i raseri over, at jeg ikke spørger om lov først, før jeg låner dem. Og bare heller ikke Vera læser det, for jeg prøver at opdrage hende til at hun SKAL spørge om lov, inden hun tager Kristines ting. For at undgå blod og ildsudgydelser her i huset.
Det er en mors ret at gøre det modsatte af det, hun siger. Ikk?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg ææælsker dine hilsner